Af Martin Lidegaard
I slutningen af oktober deltog jeg i det sidste forberedende ministermøde inden COP18, den såkaldte Pre-COP, i Seoul. Det var anledning til, at en lang række ministre kunne føle hinanden på tænderne og få et klarere billede af, hvad vi kan og bør opnå på klimakonferencen i Doha om få uger.
For det første skal vi endeligt beslutte os for en ny forpligtelsesperiode under Kyotopro-tokollen.
For det andet skal vi have afsluttet den midlertidige arbejdsgruppe om langsigtet fælles handling under Konventionen – og i stedet begynde at fokusere indsatsen på arbejdet i underorganerne, der har ansvaret for den egentlige gennemførelse.
Den midlertidige arbejdsgruppe har siden 2007 fostret mange væsentlige beslutninger, f.eks. lanceringen af Den Grønne Fond og Standing Committee med danske medlemmer, Teknologicentret og -netværket, et rammeprogram for øgede tilpasningsindsatser, et arbejdsprogram for langsigtet finansiering og et register over ulandenes reduktionsindsatser.
Herudover er ilandene ved at være i mål med den lovede opstartsfinansiering på 30 milliarder US dollar i perioden 2010-12, hvoraf Danmarks andel udgør 1,2 mia. kr.. Og mere end 90 lande har afgivet tilsagn om reduktionsindsatser frem mod 2020.
Men ambitionerne stopper ikke her. Vi har taget gode skridt i den rigtige retning, men det samlede ambitionsniveau er fortsat ikke tilstrækkeligt – og vi savner fortsat svar på, hvad der skal ske efter 2020.
Derfor vil COP18 også være en platform for indgående drøftelser af, hvordan vi i fællesskab kan øge ambitionsniveauet frem mod 2020.
Dette er altafgørende. Og så skal vi selvfølgelig drøfte, hvordan en ny aftale kan udformes, så den bliver ambitiøs, retfærdig og fleksibel med
juridiske forpligtelser for alle lande senest i 2020.
Det hele hænger sammen. Uden fremdrift i forhandlingerne om en international klimaaftale med effekt for alle fra 2020 og afslutning af forhandlingerne i den midlertidige arbejdsgruppe vil en aftale om en anden forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen isoleret set være mindre værd.
Der skal derfor leveres på alle elementer i den pakke, som vi blev enige om i Durban sidste år.
Alt dette går hånd i hånd med konkrete initiativer, der skal bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser, og som vi bl.a. støtter over den danske Klimapulje.
Der skal derfor leveres på alle elementer i den pakke, som vi blev enige om i Durban sidste år.
Det konkrete samarbejde, som vi har sat i gang med lande som Sydafrika, Vietnam, Kina og Mexico skal hjælpe disse hastigt voksende vækstøkonomier i retning af lavemissionssamfund inden vinduet til en fremtid inden for to gradersmålet lukkes (dvs at atmosfærens temperatur højst må stige med to grader, red.).
Samtidig bidrager denne indsats i handlingssporet til at skabe tillid og troværdighed i klimaforhandlingerne.
Der er nok at tage fat på – både på COP18 i Doha og i årene fremover.
Martin Lidegaard (R) er klima- og energiminister.
Hentet fra 92-gruppens nyhedsbrev – Nyt om miljø og udvikling, november 2012, nr. 83.
Klimakonferencen COP18 finder sted i Doha i Qatar fra 26. nov. til 7. dec.
Man kan læse mere på http://www.cop18.qa
