Regeringen er tirsdag kommet med en ny opgørelse af den danske klimafinansiering til udviklingslande.
Det danske bidrag består både af offentlig udviklingsbistand og klimafinansiering mobiliseret gennem multilaterale udviklingsbanker og den private sektor.
”Jeg er meget tilfreds med, at den private sektor også er med til at løfte denne udfordring. Hvis vi skal nå i hus med Parisaftalens målsætninger, skal vi engagere alle aktører – og ikke mindst den private sektor. Det er hele den partnerskabstankegang, som også ligger bag P4G, og som FN’s generalsekretær har sagt er afgørende for at vi kan nå Parisaftalens målsætninger,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Flytter rundt på eksisterende penge
Rapporten om klimafinansiering er offentliggjort samme dag, som Folketinget førstebehandler et borgerforslag om en ny dansk klimalov. Forslaget omhandler også klimapenge.
Borgerforslaget, der er fremsat af 11 danske ngo’er, kræver blandt andet, at Danmark årligt yder 5 milliarder kroner i klimabistand i tillæg til de 0,7 % af BNI i udviklingsbistand.
”Det er godt, at regeringen giver os et overblik over den danske klimastøtte. Vi skal dog huske, at det handler om eksisterende støtte, og ikke er et nyt eller øget engagement,” siger Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
”Grunden til, at der findes internationale aftaler om klimastøtte til ulande, er ikke for at regeringer kan flytte rundt på eksisterende penge. Det skyldes, at ulandene står med en voksende og truende udfordring, og at de har brug for hjælp,” siger han i en kommentar til Globalnyt.
Mattias Söderberg påpeger, at han og hans kolleger i Folkekirkens Nødhjælp dagligt oplever klimaforandringernes konsekvenser i deres arbejde rundt om i verdens fattigste lande.
Det er konsekvenser, der lægger yderligere en byrde på de fattigste lande, og derfor er det problematisk, at en del af den danske klimastøtte kommer i form af lån, mener han.
”Mange af de penge, regeringen tæller med, er penge der skal betales tilbage. Lån og investeringer kan have en vigtig funktion, men det er ikke fair at tale om klimastøtte, når pengene risikerer at blive til klimagæld,” siger Mattis Söderberg.
Ulla Tørnæs erklærer sig enig i den del af borgerforslaget der fremhæver, at det er nødvendigt med klimafinansiering for at nå Parisaftalens målsætninger.
”Men selv hvis vi hævede klimapuljen til både 5 og 10 milliarder kroner, vil det aldrig være nok. Traditionel udviklingsbistand alene kan ikke løfte opgaven. Vi har behov for at engagere den private sektor. Derfor lancerede regeringen også SDG-fonden sidste år,” siger Ulla Tørnæs.
Find rapporten om Danmarks klimafinansiering 2017 her
