Klimaforskningen er klart mest udbredt i rige og forurenende lande, og denne skævvridning betyder bl. a., at viden om klodens tilstand ikke produceres de steder, hvor der er størst behov for den, skriver Københavns Universitet.
Det er de rigeste lande – dem der forurener mest og er mindst sårbare over for klimaforandringer – som producerer mest klimaforskning, skriver Københavns Universitet onsdag.
Ofte handler forskningen om at begrænse klimaforandringerne på lang sigt, mens forskning i udviklingslande fokuserer på aktuelle konsekvenser som tørke, sygdomme og klimatilpasning. Det skaber en global skævvridning, mellem de lande der har behov for viden, og de lande der opbygger viden. Sådan skriver KU’s nyhedstjeneste onsdag.
Det kan have konsekvenser for kvaliteten af de politiske beslutninger lande og regioner foretager for at afværge og tilpasse sig klimaforandringerne, advarer forskerne bag studiet fra blandt andet Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet
“80 procent af alle de klimaartikler, vi undersøgte, er publiceret af forskere fra udviklede lande, selv om disse lande kun udgør 18 pct. af verdens befolkning”, forklarer professor Niels Strange fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, som er støttet af Danmarks Grundforskningsfond.
Han fortsætter: “Det er bekymrende, når behovet for klimaforskning netop er størst i udviklingslandene. Det kan have både politiske og samfundsmæssige konsekvenser, hvis der regionalt er mangel på klimaforskere og forskning, der også kan omsættes til lokal rådgivning af politiske beslutningstagere i u-landene”.
Sammen med ph.d.-studerende Maya Pasgaard fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har Niels Strange analyseret over 15.000 videnskabelige artikler om klimaforskning fra 197 lande.
Analyserne viser tydeligt, at forskningen er skævvredet mod lande, der er rige, bedre uddannede, mere stabile og mindre korrupte. Samtidig er der tale om lande, der udleder mest kulstof, men selv er mindre sårbare over for klimaforandringer.
F.eks. omhandler næsten 30 pct. af alle artiklerne USA, Canada og Kina, mens Indien er det eneste stærkt sårbare land på top-ti listen over lande med flest klimapublikationer. Grønland og ø-stater som Seychellerne og Maldiverne, der generelt vurderes sårbare, finder dog også vej ind på listen, hvis den udregnes pr. indbygger.
Forskellige emner prioriteres mellem nord og syd
Ikke kun forfatterskabet men også emnevalget i klimaforskningen er geografisk skævvredet, viser forskernes analyse, der netop er publiceret online i tidsskriftet Global Environmental Change.
Artikler fra Europa og Nordamerika handler i højere grad om afværgring af klimaforandringer, f.eks. begrænset CO2-udledning, sammenlignet med artikler fra den sydlige halvkugle. Derimod handler klimaforskning fra Afrika og Syd- og Latinamerika i højere grad om klimatilpasning og konsekvenserne af et forandret klima.
“Generelt kan man tale om en geografisk skævvridning, hvor klimaviden primært produceres på den nordlige halvkugle, mens de mest sårbare lande befinder sig på den sydlige halvkugle”, anfører Maya Pasgaard og lægger til:
“Udfordringen for det videnskabelige samfund er at skabe bedre samarbejde og vidensudveksling på tværs af geografiske og kulturelle barrierer, men også mellem praktikere og akademikere”.
“Men når alt kommer til alt, kræves der økonomisk opbakning og politisk vilje, hvis vi som samfund skal rette op på denne vidensmæssige ubalance i kampen mod klimaforandringer”, slutter hun.
Læs hele historien og find link til den videnskabelige artikel på KU’s hjemmeside.
