En ny uddannelse – Master of HIV – på Københavns Universitet skal tage kampen op mod hiv/aids.
– En Master i hiv får det store overblik over epidemien og dens relaterede komplekse, medicinske, sociale, kulturelle, og politiske aspekter, fortæller studiekoordinator Maiken Mansfeld fra Copenhagen HIV Programme (CHIP) på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet.
– På den måde bliver de studerende, vi optager, dygtige til at navigere indenfor området i mange henseender.
Blandt hiv-epidemiens udfordringer er det faktum, at virus angriber og nedbryder immunsystemet. Sundhedspersonalet skal derfor ikke blot arbejde mod ét virus, men utallige infektioner og andre sygdomme, der udnytter en svækkelse af kroppens naturlige forsvarsværker. Hepatitis C og tuberkulose er f.eks. vendt tilbage i Østeuropa, som kæmper med næsten ukontrollerede epidemier og resistens.
Samtidig modtog 42 procent af alle hiv-patienter behandling sidste år, og takket være en international indsats kan endnu flere få medicin nu og næste år.
Men da det handler om millioner af mennesker i områder med ofte dårligt fungerende sundhedssystemer, kræver det specia-liseret træning at få behandlingen ud til patienterne, samt administrere, forebygge, og diagnosticere hiv-epidemien.
Endelig virker den nuværende behandling ved at sænke virus-formeringen i patientens krop. Når hiv-behandlingen er sat i gang, skal patienten derfor tage medicin resten af livet, og bruges stofferne ikke korrekt, kan hiv f.eks. udvikle resistens. De antiretrovirale medikamenter er samtidig meget stærke, så sundhedspersonale skal være uddannet til at kunne forklare præcist hvornår og hvor meget medicin patienterne skal tage.
Det er for at tackle disse og andre udfordringer ved den globale hiv-epidemi, at Copenhagen School of Global Health og CHIP ved Københavns Universitet sammen starter et et-årigt internationalt masterprogram, skræddersyet til sundheds- og organisatorisk personale fra hele verden, inklusiv Danmark.
Master of HIV er den første uddannelse i verden, som både underviser i behandling og organisatoriske aspekter, derfor får de studerende den nyeste viden om, hvordan de forebygger, diagnosticerer og behandler hiv/aids og relaterede sygdomme, sammen med viden om de etiske, sundhedspolitiske og sundhedsøkonomiske aspekter, reproduktiv sundhed, epidemiologi, statistik og metodologi m.m.
– Masters of HIV bliver bedre til at planlægge og gennemføre bæredygtige forebyggelses- og behandlingsprogrammer, fortæller Maiken Mansfeld og uddyber:
– Samtidig vil læger og sygeplejersker blive eksperter i at rådgive og behandle hiv-smittede og håndtere mulige bivirkninger af behandlingen. De studerende vil også beskæftige sig med, hvordan vi bedst muligt får udnyttet de mange millioner af dollars, som bliver postet i hiv/aids-bekæmpelse i disse år.
– Ud over at komme hiv/aids-ramte til gode kan disse midler være med til at styrke det øvrige sundhedssystem, men det kræver grundige overvejelser og overblik, og at vi tænker integration, både inden for sundhedsverdenen, men også mellem sundhedssektoren og andre sektorer.
– Organisatorisk personale, som eksempelvis hiv/aids-rådgivere, koordinatorer og projektledere fra NGOer eller offentlige institutioner vil få større indsigt i det politiske drama, de som fortalere for hiv-smittedes rettigheder ofte står midt i, og vi vil give dem redskaber til at klare den slags situationer.
Endelig klæder uddannelsen de studerende på til forskning inden for feltet, og undervisningen vil blive ledet og støttet af nogle af de stærkeste kræfter inden for hiv/aids i Norden, med professor i virussygdomme Jens Lundgren fra CHIP på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, som studieleder.
Sidste år døde over 2 millioner mennesker af aids, mens yderligere 2,7 millioner blev smittet med hiv (virussen, der kan føre til aids i udbrud). I dag lever 33,4 millioner mennesker med en hiv-infektion, hvoraf 2,1 millioner er børn, og langt hovedparten bor i lav- og mellemindkomst lande.
Trods både effektive, tilgængelige og økonomisk mulige forebyggelsesmetoder spreder hiv sig stadig ukontrolleret i visse områder, bl.a. på grund af sociale, politiske og kulturelle fordomme. Andre steder er det den fortsatte behandling, ny-diagnosticering og administration, som stiller enorme krav til sundhedsvæsnet i udviklingslande og Østeuropa.
