Indlæg i Berlingske Tidende fredag den 25. juni af
Flemming Kofod Svendsen, generalsekretær i indsamlingsorganisationernes fællesorganisation, ISOBRO
Det er altid vigtigt at diskutere omkostningsbevidsthed. Blot trist, at Berlingske Tidende med sin artikel i søndags, “Det koster penge at samle penge ind”, gør det på en så overfladisk måde, at man ikke får et retvisende billede af indsamlingsorganisationernes fundraisingarbejde.
Lad mig belyse det med et eksempel. Organisation X har i 2002 gennemført en meget effektiv kampagne for at få så mange som muligt til at tegne gavebreve og til at give et fast årligt beløb. Kampagnen har kostet både tid, kræfter og penge.
Men i 2004 – hvor Berlingske Tidende gennemfører en sammenligning af forskellige organisationers udgifter for at samle penge ind i 2003 – står organisationen med et flot resultat. Organisationen fik i 2003 10 mio. kr., og udgifterne til det var 100.000 kr. (1 procent), for organisationen kunne plukke frugterne af forrige års massive satsning på oprettelse af gavebreve og faste givere.
Hvis organisationen også i 2003 havde besluttet at starte et lotteri, ville udgiftsprocenten have været langt større. Det koster nemlig penge at udbetale præmier. Skal man være konkurrencedygtig på det marked, er det nødvendigt med attraktive præmier og derfor vil lotterier altid have en høj udgiftsprocent.
Flere organisationer driver forskellige former for virksomhed. Det kan være forlag, rejseselskab, kursuscentre, udlejning af fast ejendom etc., ligesom mange har etableret et strategisk samarbejde med erhvervsvirksomheder. Mon ikke enhver kan forstå, at i alle disse tilfælde vil der være en høj udgiftsprocent.
I 3 lange telefonsamtaler har jeg forklaret ovennævnte og flere andre kendsgerninger for Berlingske Tidendes journalist. Desværre må jeg konstatere, at alle mine informationer er fraværende i artiklen.
Det betyder, at forfatteren desværre sammenblander æbler og pærer uden at vide, at der er forskel på de 2 frugter. Nogle metoder til at skaffe penge til
almennyttigt arbejde vil altid være omkostningstunge, mens andre er
omkostningslette, hvis man f.eks. har et bagland og en medlemsskare, der takket være få informationer år efter år giver betydelige beløb.
Når Charlotte Dyremose (K) og Morten Homann (SF) vil fjerne organisationernes mulighed for skattefritagelse for bidrag, hvis de bruger mere end 30-35 procent, indregner de så f.eks. udgiftsprocenterne ved genbrug og lotterier?
Der findes ikke p.t. ensartede retningslinjer for de indsamlende organisationers regnskabsaflæggelse, som muliggør en direkte meningsfuld sammenligning mellem de omkostningsniveauer organisationerne arbejder med. ISOBRO ønsker derimod med de netop vedtagne Indsamlingsetiske Retningslinjer at sikre ÅBENHED i regnskaberne, så giveren selv kan se, hvad organisationerne anvender pengene til.
Vi har den langsigtede målsætning at flytte fokus fra simple regnskabstal og forenklede administrationsprocenter til de resultater, den enkelte organisation skaber for de indsamlede midler.
Det er organisationernes bestyrelser, der har det overordnede ansvar for de enkelte organisationers indsamlingsstrategier. Det er også dem, der er ansvarlige for, hvor mange penge og kræfter, der bruges på forskellige medlemshvervekampagner, som naturligvis er en anden type udgifter end indsamling til f.eks. et nødhjælpsprojekt.
Derimod er det afgørende, at de enkelte organisationer har fuld åbenhed om deres regnskaber, så giverne kan se, hvad deres gave går til – hvad enten det er 1.000 kr. kontant eller et jakkesæt til genbrug.
Hvis organisationen ønsker at satse på genbrugsvirksomhed, ville dens udgiftsprofil selvsagt igen have været en helt anden. Genbrugsarbejde er uhyre påskønnelsesværdigt. Det er til gavn til miljøet, det skaber et socialt fællesskab i butikkerne, og giver et væsentligt bidrag til løsning af almennyttige opgaver.
Men som indsamlingsmetode er den omkostningstung.
Hvis man det første år investerer massivt i genbrugsvirksomhed, kan man måske opnå en omsætning på 10 mio. kr. Men etableringsomkostningerne kan nemt være 9 mio. kr. Med flere års genbrugserfaring skal en organisation ofte være glad for at få halvdelen af omsætningen som overskud.
Det koster selvfølgelig at indsamle brugte møbler og tøj, som skal sorteres/repareres, ligesom der skal betales husleje, forsikringer etc. Det er et flot resultat, hvis man ved en omsætning på 10 mio. kr. i genbrugsbutikkerne skaffer 5 mio. kr. til almennyttigt arbejde, selv om den pågældende organisation så ville have en udgiftsprocent på 50 ifølge Berlingske Tidende.
I etableringsåret ville udgiftsprocenten oven i købet have været 90 og samtidig havde organisationen dog oven i sin samfundsnyttige genbrugsvirksomhed skabt 1 mio. kr. til almennyttigt arbejde.
NB! Dette er indlægget i sin fulde længde. Berlingske har skåret et par linjer i tredje sidste afsnit og de 2 sidste afsnit ud.
