KOMMENTAR
Den til tider hidsige og meget personlige debat oven på Nyhedsavisens og TV 2s ”Svindel med bistanden”-kampagne skal ikke få os til at glemme, at kampagnen faktisk har ført til betydelig eftertanke i flere lejre, og at der er markeret enighed om nogle ganske væsentlige punkter:
Der er brug for langt større åbenhed
Der er behov for at kigge helt konkret på mulighederne for at forbedre u-landsjournalistikken, som lider under ringe bevågenhed og få midler hos medierne
Et par konkrete forslag er dukket op (igen) i forbindelse med den seneste debat og er værd at arbejde videre med:
UDLICITER Udvikling
Vedholdende, uafhængig og kritisk u-landsjournalistik er næsten død i Danmark. De etablerede medier vægter det ikke tilstrækkeligt og overlader dermed hele banen til ”partsjournalistik” styret af NGOer og Danida (Udvikling).
Alle disse afsender-betalte medier kan være gode nok, men de står i sagens natur ikke for – og bliver heldigvis heller ikke opfattet som – uafhængig og kritisk u-landsjournalistik.
U-landsnyt har vist, at der er behov og interesse for den type journalistik, men U-landsnyt har ikke ressourcerne til alene at løfte opgaven – se også telegrammet http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=15808&mode=Nyhed
I erkendelse af, at markedskræfterne ikke alene kan løfte public service-opgaven med at levere kritisk u-landsjournalistik kunne Udenrigsministeriet (UM) udlicitere opgaven med at udgive et magasin og opretholde en webtjeneste på området.
Det kræver ikke noget enormt beløb, men det skulle være tilstrækkeligt til at lønne et par helt uafhængige journalister/redaktører og udstyre dem med et freelance-budget.
Pengene skal bevilges efter armslængdeprincippet: Altså ingen redaktionel indblanding fra UM. Og heller ingen særbehandling af mediet fra UMs side som f.eks. adgang til de Styrelses-møder, der er lukket for den øvrige del af pressen.
Udvikling kunne såmænd stadig udkomme, men skulle formentlig lægges om. Modellen kunne prøves af i et par år og udvikles.
En afledt effekt kunne meget vel være, at andre medier ville citere flittigt fra det nye medie, og at uafhængig og kritisk u-landsjournalistik kunne ændre status fra at være et lavstatusområde omgivet af en hørm af ”sponsor-indflydelse” til at blive anerkendt som et journalistisk arbejdsfelt på linje med andre.
Det har været nævnt, at modellen faktisk allerede bliver prøvet af med stor succes, nemlig i Norge, hvor Udviklings ”søstermagasin”, Bistandsaktuelt, er udstyret med et mere udstrakt frihedsbrev – og formentlig også flere ressourcer, og det har ført til et tidsskrift med langt mere vrinsk.
Her hører det dog med, at Bistandsaktuelts mangeårige redaktør, Gunnar Zachrisen, på et møde i Nairobiklubben i 2004 udtalte, at det var nødvendigt med endnu større redaktionel frihed for at lave et troværdigt og kritisk fagblad om udviklingssamarbejde.
LAV EN særlig pulje for nyhedsjournalister
TV2 og Nyhedsavisen satte ganske store personale-ressourcer af til kampagnen. Det var et sundt tegn, at medier var parate til at vægte u-landsjournalistik så højt.
Alligevel rakte midlerne ikke til at tage ud og snakke med de mennesker, bistanden handler om, nemlig politikere, administratorer og ”beneficiaries” i u-landene.
Det er et kæmpeproblem. Kunne man forestille sig en kampagne om sundhed eller uddannelse uden besøg på danske hospitaler eller skoler?
Midlerne på medierne rækker ikke til den slags ture, og Danidas rejsestipendier er åbenbart ikke tilstrækkelige. Måske er det også for snørklet og langsommeligt at søge dem – og vente på svar.
UM udtrykte undervejs vilje til at støtte sådanne rejser, hvis man blev spurgt. Men en sådan medfinansiering ville uvægerligt anfægte mediernes uafhængighed og troværdighed.
Det førte til et forslag om, at UM opretter en særlig pulje til sådanne formål og lader den administrere af en uafhængig instans, f.eks. Dansk Journalistforbund. Forslaget er ikke tænkt igennem i alle ender og kanter, men det kunne være værd at arbejde videre med.
PROFESSIONALISER kommunikationen i Udenrigsministeriet
Sagen har endnu engang bekræftet, at UM ikke magter at ”håndtere” ”sager” i pressen.
UM råder over kompetente og dygtige medie- og kommunikationspersoner, men der synes at være en tendens til at placere dem et stykke nede i hierarkiet og lade dem lede af chefer med embedsmandsbaggrund og uden professionel kommunikationsbaggrund eller –uddannelse.
Det er en holdning og tilgang til kommunikation, som hører fortiden til, og som de fleste moderne virksomheder og offentlige institutioner har lagt bag sig.
Det bør UM også overveje. Ikke for at ”styre” medierne bedre. Det er ikke flere spindoktorer, der er brug for. Men der er brug for faglig og professionel indsigt i og anerkendelse af kommunikation som et fag.
Man kan læse mere om kommentatoren i fødselsdagsomtalen fra 22.11.06 på
http://www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=581&mode=Navne
