KOMMENTAR
Af Jesper Søe
De store organisationer i det danske u-landsmiljø har pænt sagt været tilbageholdende med at sætte kvinder på den centrale post som generalsekretær.
Mens landet har haft 3 kvindelige udviklingsministre (inklusive Lise Østergaard i sin tid), Danida allerede har haft én kvindelig chef, striben af kvindelige kontorchefer og ambassadører er anselig, og Danidas Oplysningsudvalg nu ledes af en (markant) kvinde, er det meget småt med kvindeligt islæt på toppen af de store danske NGOer.
Ikke engang Mellemfolkeligt Samvirke – med den kønspolitiske dagsorden organisationen i øvrigt plæderer for – har set sig i stand til at pege på en kvindelig generalsekretær i umindelige tider. Ej heller venstrefløjens Ibis. Eller Dansk Røde Kors. Eller…
Eneste af “de store”, der p.t. har en kvinde i spidsen, er Red Barnet, der hentede det politiske ikon, Mimi Jakobsen – mangeårig minister m.v. til posten som generalsekretær for at rydde op efter nogle turbulente år.
Hvis man ser rundt i “miljøet” er prototypen på en generalsekretær en midaldrende mand, der har rundet de 50, eller i hvert fald er over 40.
Men nu er chancen der så afgjort. Chancen for at indhente noget af det kønspolitiske efterslæb.
Folkekirkens Nødhjælp skal have ny generalsekretær efter Peter Lodberg og har en oplagt mulighed for at sætte en kvinde i spidsen. Konstitueret i stillingen er nemlig den store humanitære organisations internationale chef, Elsebeth Krogh.
Hun er konstitueret til årsskiftet – og det bør hun efter denne skribents opfattelse ikke blive ved med. Hun bør vælges og indsættes som Nødhjælpens første kvindelige generalsekretær nogensinde.
Ikke at det ikke har været tæt på førhen. Stærke kvinder som Bodil Sølling og Kirsten Lund Larsen opnåede titlen af vicegeneralsekretær i Nørregade 13 – men altså ikke selve generalsekretærposten.
Nu er tiden inde til at give posten til en kvinde og en ikke-teolog. Og det også – og ikke mindst – fordi Elsebeth Krogh i sine 11 år i Nødhjælpen har placeret sig som en markant person i det danske u-landsmiljø.
Som udviklingschef i 1990erne – og dermed chef for Nødhjælpens langsigtede udviklingsarbejde – var hun en af drivkræfterne i en klartekstning og finslibning af fattigdomsorienteringen, som bl.a. udmøntede sig i indgangskapitlet til organisationens årsberetning i 1997 under overskriften “Partner med de fattigste”.
Hun har i en årrække siddet i U-landsstyrelsen og kan trække på betydelig erfaring fra praktisk u-landsvirke. Med bopæl i henholdsvis Harare i Zimbabwe og Johannesburg i Sydafrika udførte hun fra 1988 til 1992 konsulentopgaver for Danida, norske NORAD, Verdensbanken og Folkekirkens Nødhjælp i det sydlige Afrika.
Det skete som partner i konsulentfirmaet Nordic Consulting Group, hvor hendes specialer var landbrugsudvikling, kvinder og udvikling samt landbrugskonsulenttjeneste.
Den nu 48-årige Elsebeth Krogh, der blev cand.scient. i kulturgeografi fra Københavns Universitet i 1981, har i det hele taget været vidt omkring i sin karriere. Hun har forsket i kvinder og politik i den indiske delstat, Karnataka, da hun i 1983-86 var tilknyttet det dav. Center for Udviklingsforskning.
Hun har været undervisningsassistent ved Københavns Universitet og på Roskilde Universitetscenter (RUC) og kursusleder på Danidas dav. Kursuscenter, Hornbækhus.
Og så har hun ved siden af efteruddannet sig som leder på et deltidsstudium i Master of Business Administration (MBA) på Scandinavian International Management Institute (SIMI) i København. Privat er hun mor til 2 teenagepiger.
Set udefra er kvalifikationerne mere end i orden. Tillige fordi hun i Folkekirkens Nødhjælp “karakteriseres som en iderig og nyskabende leder, der med godt humør formår at engagere alle medarbejdergrupper, både i og uden for domicilet på Nørregade i det indre København”. Sådan skrev i hvert fald tidsskriftet “Udvikling” i et portræt i 1999.
Bevæger vi os ned i mylderet af mindre NGOer, dukker enkelte kvinder op i generalsekretær/sekretariatsleder-galleriet, men det er bestemt ikke mange.
Det er Birgit Philipsen i ADRA Danmark, Anni Herfort Andersen i FN-forbundet og sekretariatslederne Inger Millard og Susan Frøsig i henholdsvis Ghana Venskabsgrupperne og Regnskovsgruppen Nepenthes.
Vi har her set bort fra Kvindernes U-landsudvalg, KULU, som vel ikke uden grund er kvinde-domineret.
Grundlæggende kan man spørge sig: Hvorfor i alverden er der ikke flere? – når nu alle undersøgelser tyder på, at kvinder både her i landet og de fleste andre steder er til bløde værdier – som bl.a. nødhjælp og udviklingsbistand, og det ofte netop er dem, der er aktive i organisationsmiljøet med alle former for solidaritetsarbejde.
Jesper Søe er journalist og redaktør af internettjenesten u-landsnyt.dk
