Kommentar: Signalforvirring fra Danida kan blokere samarbejde om u-landsoplysning – men falsk forvirring og falske modsætninger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Jørgen Harboe

Der er en øjensynlig modsætning i de signaler Danida sender til udviklings-NGOerne i Danmark. Det er en modsætning, der forvirrer organisationerne og forringer deres arbejde. Og så er den sandsynligvis endda falsk!

Den øjensynlige modsætning viste sig, da Danida 8. september offentliggjorde sin rapport om NGOernes (manglende) folkelige forankring, og da Danidas oplysningsudvalg 3 dage senere diskuterede webstrategi med NGOerne.

Rapporten hængte 2 organisationer ud for at forsømme den folkelige forankring. Det var 2 af de største, nemlig Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis. Danske udviklingsorganisationer har før oplevet, at det koster dyrt i bloktilskud, hvis de svigter i forhold til regeringens forventninger om folkelighed.

Så rapporten var et signal om, at det folkelige bagland skulle med, ellers kostede det kroner og mishag fra højeste sted.

Det var signal nummer ét.

Det signal burde jo ikke være til at misforstå, men ikke desto mindre udsendte Danida 3 dage senere et nyt signal, der førte til forvirring.

Danidas oplysningsudvalg brugte nemlig mødet om en ny webstrategi for oplysningsarbejdet den 10. september til at fortælle organisationerne, at de burde gøre webfronten til en samlet front, så folket kunne finde organisationerne på ét sted og høste deres guldkorn på internettet.

Det var signal nummer 2.

Påbudet var i sig selv logisk og rigtigt, men fik nogle organisationer (med Mellemfolkeligt Samvirke i spidsen) til at stejle. For hvordan kunne de bevare hver deres identitet og dermed styrke deres folkelige forankring, hvis de samtidig skulle samarbejde bredt med andre om én fælles udviklingsportal?

Det ville jo føre til, at organisationerne ofrede deres særpræg på fællesskabets alter og fremstod for offentligheden som en grødet masse uden identitet og mærkesager.
Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Debatten handlede meget konkret om webportalen u-land.dk, der er skabt for at være befolkningens samlede indgang til information om, hvad der rører sig i det folkelige udviklingsmiljø i Danmark.

Mødet 11. september viste dog, at en del organisationer tøvede med at engagere sig i samarbejdet af frygt for at udviske deres egenart som selvstændige foreninger med egne mål og midler og skyde sig selv i fødderne i forhold til Danidas krav om folkelig forankring. De ville hellere bygge på deres egne hjemmesider end gøre noget for det fælles websted.

Det ironiske er bare, at modsætningen mellem samarbejde og folkelig forankring sandsynligvis er falsk og i alt fald kan undgås.

Den danske befolkning har hidtil altid foragtet udviklingsorganisationer, der ikke ville samarbejde med andre om at hjælpe mennesker i nød. Og med dagens teknologi er det i høj grad muligt at lægge informationer frem i en fælles portal på en måde, der klart identificerer den organisation, det drejer sig om.

Man kan sagtens hjælpe sig selv og fællesskabet på én gang. Signal nr. et behøver ikke være i konflikt med signal nr. 2.

Tvært imod er der al grund til at tro, at udviklingsorganisationerne vil få gavn af et tæt og engageret samarbejde i en fælles global udviklingsportal, både hver især og som helhed i forhold til befolkningen og til Danida.

Jørgen Harboe er journalist med internationale forhold som speciale, især Den 3. Verden.