En gennemgang af de fem største kommunale investorer viser, at borgernes penge investeres i selskaber, som krænker basale menneskerettigheder, ødelægger miljøet og producerer våben, der primært lemlæster og dræber civile, skriver DanWatch i sit elektroniske nyhedsbrev onsdag .
I 2008 placerede kommunerne samlet 3,4 milliarder kroner i aktier og obligationer, og flere kommuner har eller arbejder på at få en etisk investeringspolitik. Men de virker tilsyneladende ikke, for borgernes skattepenge havner stadig i virksomheder, der benytter børnearbejde, producerer atomvåben eller står bag omfattende miljøødelæggelser, viser en undersøgelse af de fem aktierigeste af landets kommuner, som DanWatch har gennemført for avisen Kommunen.
København, Frederiksberg og Slagelse er blandt de kommuner i landet, der har investeret flest penge i aktier. Men en gennemgang af deres porteføljer viser, at kommunerne ikke har fået styr på etikken endnu – adskillige virksomheder, der optræder udelukkelseslister baseret på anerkendte screeening-bureauer, dukker op i kommunernes investeringersporteføljer.
Oplysninger om den skrantende etik i Københavns investeringer får Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til at fare i flint. Han er medlem af økonomiudvalget, og tidligere på året var hans parti med til at skubbe på for at få gennemført en politik for etiske hensyn i kommunernes investeringer.
– Det er helt uacceptabelt, hvis der er investeringer i børnearbejdskraft eller på andre måder investeringer, som er i strid med vores etiske retningslinjer, siger SF-borgmesteren for Børne- og Ungdoms-forvaltningen til avisen Kommunen.
Både København, Frederiksberg, Odense og Esbjerg har formuleret etiske retningslinjer for deres kapitalforvaltere, men der er meget stor forskel på, hvor udførlige de er, og hvor meget der gøres ud af implementering. Københavns Kommune fremstår, som den pæne dreng i klassen, med den mest gennemarbejdede politik – alligevel optræder 11 af DanWatch’s 29 sortlistede virksomheder i kommunens porteføljer.
Odense (og Esbjerg) vælger desuden at spille med lukkede kort med hensyn til deres forvalteres dispositioner. Det er derfor ikke muligt at redegøre for, hvordan Odenses 179 millioner investerede kroner fordeles.
– Vores pengeinstitutter konkurrerer indbyrdes på at levere det bedste afkast ud fra sammensætningen af deres porteføjle. Og hvis vi gik ud og lagde de her porteføljer offentligt frem, så handler det jo netop om de ting, vi på et EU-udbud har bedt dem om at konkurrere om, forklarer Jan Pedersen, finans- og regnskabschef i Odense Kommune overfor avisen Kommunen.
Dette er ifølge mediejurist Oluf Jørgensen en stærkt kritisabel strategi med henvisning til transparens i forvaltning:
– Investeringsforeninger må ligesom andre private virksomheder, der har aftaler med offentlige myndigheder, acceptere, at der er åbenhed i forvaltningen. Og de informationer, som kommunerne har om, hvilke aktier der er investeret i, skal offentligheden naturligvis have adgang til, siger Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Om undersøgelsen fra DanWatch:
-DanWatch har lavet en rundringning til de 13 befolkningsmæssigt største kommuner samt stikprøver blandt mindre, men velhavende kommuner og spurgt til værdien af deres samlede aktiebeholdning. På den baggrund har de valgt at fokusere på de fem kommuner med de største aktiebeholdninger, henholdsvis København, Odense, Frederiksberg, Esbjerg og Slagelse.
-De pågældende kommuners investeringer er holdt op mod DanWatchs såkaldte sortliste. Listen er fremkommet ved at sammenholde de tre udelukkelseslister fra PenSam, Norges kommunale landspension KLP og Statens Pensionsfond i Norge. På disse lister optræder virksomheder, der af etiske hensyn er blevet diskvalificeret som investeringsobjekter.
-Virksomhedernes overtrædelser omhandler typisk menneskerettigheder, våbenproduktion, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse eller korruption. Virksomheder kommer kun på Danwatchs sortliste, hvis de optræder på mindst to af de nævnte udelukkelseslister. Det gør i alt 29 virksomheder.
-I undersøgelsen er kommunernes oplyste aktiebeholdninger blevet krydset med listen fra DanWatch.
