Danmark underskriver sammen med over halvdelen af verdens lande den internationale Konvention mod Klyngebomber onsdag den 3. december i Oslo, oplyser Folkekirkens Nødhjælp tirsdag.
Konventionen er resultatet af næsten to års forhandlinger, og blandt underskriverne er 18 ud af 26 NATO-lande. Det drejer sig om blandt andre Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Kun USA og lande som Rumænien og Slovakiet har valgt ikke at skrive under i første omgang.
Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp ser den danske underskrivelse som en stor sejr for det humanitære arbejde – og som en vigtig anerkendelse af, at klyngebomber påfører civile store lidelser..
– I vores arbejde ser vi hver dag de grusomme konsekvenser af klyngebomber, der dræber og lemlæster uskyldige mænd, kvinder og børn. Derfor er vi glade for, at Danmark nu er med i den gruppe af lande, der klart forbyder klyngebomber, udtaler generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.
Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp har de sidste to år arbejdet sammen for at få Danmark til at støtte et internationalt juridisk bindende forbud mod klyngebomber. 11.000 danskere har støttet en underskriftindsamling for et sådant forbud.
– Klyngebomber dræber uskyldige under krig, fordi de rammer i flæng – og når soldaterne har forladt slagmarken, ligger ueksploderede mindre bomber tilbage og lemlæster og dræber civile længe efter, at krigen er forbi. Det er et bestialsk våben, som en lang række af verdens lande nu er enedes om et forbud mod, men der er fortsat lang vej igen, siger Anders Ladekarl.
En række af de store lande, der producerer og har brugt klyngevåben, skriver ikke under i Oslo. Men Henrik Stubkjær peger på, at konventionen alligevel komme til at sætte normerne internationalt, osse for disse lande:
– For ti år siden trådte forbuddet mod landminer i kraft, og selv om en række af de samme lande ikke skrev under på det, er de alligevel veget tilbage fra at bruge landminer. Nu bliver det så vigtigt at komme i gang med at destruere de enorme lagre af klyngevåben og få ryddet alle de områder, der er forurenede af klyngebomber. Det er på med arbejdshandskerne nu , siger Henrik Stubkjær.
Osse Dansk Flygtningehjælp hilser konventionen velkommen. Paraplyorganisationen arbejder i Irak, Afghanistan, Somalia, Sri Lanka, Sydsudan, Tjetjenien og Uganda med ueksploderede klyngebomber, samt undervisning af civilbefolkningen i at omgås de farlige våben og uddanner lokale organisationer, så de selv kan rydde miner.
Fakta om klyngebomber:
Klyngebomber kan både afskydes som granater fra artilleri eller kastes som bomber. De består af en beholder, som åbner sig i luften og spreder op til flere hundrede mindre bomber eller sprængladninger over et stort område. Småbomberne falder frit og kan derfor ikke rettes mod et specifikt militært mål. For hver 100 ofre for klyngebomber er 98 af dem civile og kun 2 er soldater. Klyngebomber skal eksplodere, når de rammer jorden, men det gør de ofte ikke. I stedet ligger de tilbage og fungerer som en slags landminer, der dræber og lemlæster civile, lang tid efter krigen er slut.
Danmark besidder to typer klyngevåben, der med den danske underskrift af konventionen skal destrueres inden for 8 år, efter at Danmark har ratificeret konventionen.. Danmark har aldrig anvendt klyngebomber i krig.
