Flere end 20 dommere og officials er blevet arresteret i en korruptionsskandale i sydafrikansk fodbold, skriver Politiken mandag.
Skandalen rækker helt ind i det sydafrikanske fodboldforbund, hvor politiet varsler anholdelse af et medlem af dommerkomiteen, der skulle have stået for koordineringen af de aftalte kampe i både Premier Legue og 1. division i Sydafrika.
Ifølge medierne i Sydafrika inkluderer skandalen også flere klubejere. 17 dommere er allerede anholdt i den landsdækkende aktion, som har fået navnet “Dribble”.
Sydafrika blev i maj valgt til at huse VM i fodbold i 2010. Tyskland har værtskabet i 2006.