Kreativ aktivisme går mod Utopia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Forsker og aktivist Stephen Duncombe fra New York holdt onsdag foredrag om kreativ aktivisme i København. Ifølge Duncombe gør den kreative aktivisme en forskel på vejen mellem Bilka og Utopia.

Af Nadia Sander Strange, U-landsnyt.dk

Onsdag 23. januar holdt forfatteren, aktivisten, forskeren og co-directoren for Centre for Artistic Activism, Stephen Duncombe, der først og fremmest ser sig selv som aktivist, foredrag om kreativ aktivisme.

Under titlen “Creative Activism: The Art of Social Change” introducerede Duncombe de mange fremmødte i MS ActionAids lokaler på Fælledvej på Nørrebro til den kreative aktivisme, dens muligheder og udfordringer.

Følelser skaber aktivisme
Stephen Duncombe startede med at forklare sit unge publikum, at man som kreativ aktivist må skabe en følelsesmæssig oplevelse for de mennesker, man ønsker at involvere.

Gennem en kort øvelse fik han sine tilhørere til at tænke tilbage på den første gang, de blev politisk engagerede. Ved en håndsoprækning efterfølgende viste det sig, at de fleste havde haft en stærk personlig, følelsesmæssig oplevelse første gang de følte sig draget ind i en politisk sag. Hans pointe var, at man som aktivist må tænke med følelserne og ikke kun med hjernen.

Ifølge Stephen, må man for at involvere folk følelsesmæssigt i et projekt forstå disse menneskers kulturelle kontekst. Dette omfatter det sprog, de tegn og de betydninger, disse mennesker bruger for at beskrive og forstå verden.

”Ta’ en tur i Bilka”
For at kunne tale et sprog almindelige mennesker forstår, er man som kreativ aktivist nødt til at interagere med almindelige mennesker. I stedet for at gå til en progressiv dokumentarfilmforevisning eller et intellektuelt foredrag, er det en god ide at tage en tur i Bilka eller gå ned ad strøget.

Ved at komme de steder almindelige mennesker kommer, kan den kreative aktivist få et indblik i, hvilke tegn og betydninger der bruges til at skabe mening med tilværelsen, og igennem disse formidle sit budskab.

Foredragets pointer blev løbende understøttet af eksempler på kreativ aktivisme så som ”yes men”, ”rebel clowns”, ”operation first casualty” og ”oil enforcement agency”, der netop alle er eksempler på hvordan aktivister bryder med stereotypiske forestillinger om samfundet magt og adfærd til at skabe debat.

Utopia som pejlemærke
Gennem brugen af begrebet Utopia underviser Stephen Duncombe og hans kollegaer på Center for Artistic Activism aktivister i, hvordan man ved at forestille sig det uopnåelige kan begynde at tænke kreativt i sin stræben efter at opnå Utopia.

Stephen understregede i sit foredrag, at når man bruger Utopia, er det vigtigt ikke at se Utopia som et mål, men nærmere se det som et pejlemærke for, hvilken retning man som kreativ aktivist ønsker at bevæge sig i. Med hjælp fra dette pejlemærke bliver det muligt at se på hvordan man kan bevæge sig fra sin nuværende situation imod et ideal.

Fastholdelse eller blot et like på Facebook?
Alt dette er meget godt, men som spørgsmålene efter foredraget viste, er der nogle problemer omkring, hvor lang tid man kan holde folk interesserede i sjove og kreative udlægninger af svære politiske problemstillinger, og om det er ønskeligt at skabe let fordøjelige og kreative stunts, der på kort sigt involverer almindelig mennesker.

Til dette svarede Stephen Duncombe, at han ikke havde et endeligt svar, og at spørgsmålet om, hvordan man kunne måle om den kreative aktivisme formår at fastholde folk og skabe nye måde at forstå samfundet på, stadig nager ham.

Desuden mente han ikke at kreative og lettilgængelige udlægninger af svære problematikker nødvendigvis udelukkede længerevarende engagement. En pointe, som han yderligere uddybede ved at sige, at det også er et spørgsmål om, hvilket formål arrangørerne har haft med at lave en aktion eller demonstration.

Eksempelvis mente han, at grunden til, at Kony-kampagnen ikke havde mere succes, end den havde, var, fordi den bagvedliggende organisation Invisible Children ikke havde nogen ambition om at involvere folk på lang sigt. De ønskede en symbolsk tilslutning til sagen, hvilket derfor også var det eneste, de opnåede gennem likes på youtube og facebook.

Mere om kreativ aktivisme
Stephen Duncombe og the Centre for Creative Activism har lavet en database ved navn actipedia.org, hvor kreative aktivister verden over kan dele kreative ideer. Yderligere kan man læse om brugen af Utopia som rettesnor for arbejdet med kreativ aktivisme på hjemmesiden theopenutopia.org samt via Center for Atistic Activism hjemmeside www.artisticactivism.org.