Kristendemokraterne: Danskernes forståelse for verdens fattige svækkes af Ulla Tørnæs

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danskernes engagement i og forståelse for levevilkårene for verdens fattigste svækkes nu alvorligt af udviklingsministeren, anfører tidl. folketingsmedlem for Kristendemokraterne, Bodil Kornbek, torsdag i en presseudtalelse.

– Ulla Tørnæs (V) har onsdag meddelt, at regeringen i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger vil fjerne støtten til de danske u-landsorganisationers oplysningsvirksomhed. Det er stærkt foruroligende, at udviklingsministeren på den måde lader de fattigste i stikken og fjerner gulvtæppet under det folkelige oplysningsarbejde, som er så vigtigt for danskernes forståelse for de fattigstes behov, siger Bodil Kornbek.

– Dansk u-landsbistand har sit primære fokus på fattigdomsbekæmpelse, og danske skattekroner anvendes til at hjælpe de fattigste til at klare sig selv, noterer den 44-årige politiker og fortsætter:

– En lang række dansk-finansierede hjælp-til-selvhjælps projekter giver medmennesker i Afrika, Asien og Sydamerika håb for en fremtid, hvor de kan forsørge deres familier og give deres børn mulighed for at uddanne sig. Det er afgørende, at der i Danmark er en folkelig forståelse for den livsvigtige indsats, Danida og danske hjælpeorganisationer står for.

– Derfor siger Kristendemokraterne fra over for udviklingsministerens meget ukloge politiske udmelding. Vi ønsker, at danskerne på et oplyst grundlag fortsat skal kunne forholde sig til det u-landsarbejde, de er med til at betale over skatten, slutter Bodil Kornbek.

Kontaktpersoner: Bodil Kornbek, Kristendemokraterne, Hybenvej 49, 2830 Virum og Hans-Jørgen Knudsen, Kristendemokraterne, Redaktør & pressesekretær. Tlf. 33 27 78 18 og Mobil 29 61 07 48

Læs også “Kristendemokraterne får social-liberal formandskandidat”, under Nyt fra 3V, dato 15.08.05, her på u-landsnyt.dk