Af Jørgen Harboe
I gamle dage var missionærer hvide mænd og kvinder, der rejste ud til de varme lande og døbte hedninger. Sådan er det ikke mere. For missionærerne gjorde deres arbejde så godt, at 2/3 af verdens kristne nu befinder sig i syd.
Dér er de oprindelige missionskirker afløst af indfødte kirker, der har taget farve af de lokale samfunds kultur. Så i dag er missionærer snarere sorte mænd og kvinder, der bringer deres levende kristendom tilbage til Vesten og de lande, der oprindelig gjorde kristendommen til en verdensreligion.
Det fortæller Dansk Missionsråd i tidsskriftet Ny Mission under overskriften The Next Christendom – udfordringen fra syd, altså: Den næste kristendom!
Det underliggende tema er, at den kristendom, der vender tilbage til de delvis afkristnede vestlige lande, er en anden end den, de hvide missionærer i sin tid rejste ud med.
Alt det er i sig selv ikke særlig relevant i udviklingssammenhæng al den stund, udvikling og udviklingsbistand beskæftiger sig med alt andet end missionerende kirker, dåb og omvendelse til kristendom, hvad end missionærerne kommer fra nord eller syd.
Ikke desto mindre er der en mulig parallel.
For moderne bistandsfolk er jo også en slags missionærer, der rejser ud med et budskab. De forsøger at omvende til en ny teknisk, økonomisk eller politisk kultur.
Man kan påstå, at så længe modtagerne har en opfattelse af, at rådgiverne kommer fra stærke vindersamfund, vil der være en tendens til, at de tager budskabet til sig.
Det er næppe tilfældigt, at de gamle vestlige missionsselskaber havde deres storhedstid i imperialismens tidsalder, da kristendommen mange steder blev opfattet som herrefolkets religion og kultur. Man skulle være kristen, hvis man ville have magt og indflydelse i kolonitidens Asien og Afrika.
Men hvad nu, hvis bøtten vender? Hvis det bliver lande som Kina, Indien og Brasilien, der overtager den politiske og økonomiske førertrøje?
Bliver det så dem, der giver os vores u-landsbistand tilbage, men farvet af de lokale kulturer, der har fået udviklingen til at blomstre mere livskraftigt i Den 3. verden end hos os?
Vil kinesere måske ligefrem pådutte os deres egne ledelsesformer som vilkår (conditionality) for at give os adgang til deres velstand og udvikling?
Med andre ord: Vil tendenserne i den kristne mission få et modstykke i den verdslige udvikling?
I den sammenhæng er The Next Christendom interessant læsning for andre end kirkefolk og missionærer.
I tidsskriftets hovedartikel, ”Mission fra syd – udfordring til nytænkning”, analyserer Birger Nygaard den nye strøm af kristendom og mission fra syd til nord. Han er dansk landsleder i organisationen Aeropagos, der arbejder med dialog mellem kristne og buddhister.
Tidsskriftet beskæftiger sig også med Philip Jenkins, der gjorde opmærksom på de nye udviklingstendenser i sin bog The Next Christendom. I andre artikler diskuterer teologer og missionsledere fra nord og syd de spørgsmål og udfordringer, som den nye situation rejser.
Har de gamle missionsselskaber i nord stadig en rolle at spille, og hvordan kan de i givet fald arbejde sammen med de nye missionsselskaber i syd? Hvilke udfordringer står de nye missionsselskaber overfor? Kan kirken i nord hente inspiration fra kirken i syd, og hvordan modtager vi missionærer fra kirken i syd?
Som en biskop fra Uganda siger: Mange vestlige missionsselskaber er hildet i den opfattelse, at mission kun er ”fra Vesten til resten”. Det ligger så dybt i deres gener, at det ikke er til at ændre. Til dem har han kun én ting at sige: Det er tid at lukke forretningen.
Måske varer det ikke så længe, før Danida og andre bistandsorganisationer bør tænke på udvikling i samme perspektiv og omstille sig til en ny virkelighed, før de bliver overflødige.
Ja, hvorfor ikke begynde nu?
Ny Mission er en skriftserie, der udgives af Dansk Missionsråd i samarbejde med Unitas Forlag, og udkommer med 2 numre om året.
Det anmeldte eksemplar er Ny Mission nr. 13. Det udkommer på Unitas Forlag, Peter Bangsvej 1D, 2000 Frederiksberg, tlf. 36 16 64 81, email: [email protected] og web: www.unitasforlag.dk
Vejledende pris: 128 kr., 86 sider.
Jørgen Harboe er journalist og forfatter med globale emner som speciale
