Kritik af Bogforum: Alt for få forfattere fra de varme lande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Politikens mangeårige litteraturanmelder, professor i nordisk litteratur Hans Hertel, retter i bladets officielle messeavis en sønderlemmende kritik mod dele af det netop overståede Bogforum 2003 og hæfter sig ved, at der “kommer stadig færre udenlandske forfattere på besøg”, ikke mindst fra de “varme lande” – udviklingskontinenterne Afrika, Latinamerika og Asien.

– I forhold til de oplevelser, man fik i Bogforums første år ved at møde store navne fra Europa, Afrika, Nord- og Sydamerika, er det nu næsten nul og niks, skriver den 64-årige estimerede anmelder, der har modtaget en stribe litterære priser og udmærkelser.

Han fortsætter: – Messen og forlagene er blevet påholdende med rejser fra fjernere destinationer end Oslo og Stockholm, og forlagene vil hellere have udenlandske navne hertil tidligere på sæsonen, så de får mere PR for pengene.

– Eller skyldes tendensen også, at vi er blevet ramt af den nationalistiske smitte og ved at blive os selv nok? Facit er i alt fald, at Bogforum er ved at ligne klaphattenes vagtparade og hjemstavnsforeningens høstfest. Provinsialismen truer. Det problem må de dygtige organisatorer tage alvorligt, hvis messen ikke skal degenerere, anfører Hans Hertel.

Han vender sig i det hele taget mod den overhåndtagende “danskhed” på Bogforum:

– Det er påfaldende, som Bogforum er blevet ramt af den allestedsnærværende nationalisme. Det ligner den patriotiske bølge på alsangens tid anno 1940-41: En endeløs bogstrøm om dansk natur, dansk vejr, dansk kunst, dansk historie, dansk sprog, danske billeder, danske salmer, danske børn, danske retter, danske madsteder, skriver Hertel sarkastisk i Politikens messeavis.