Kritik af Danidas tilsyn med IFU

Redaktionen

Uderigsministeriet/Danidas tilsyn med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) har svigtet på flere punkter, og det er bl.a. gået ud over investeringsmængden i de fattigere u-lande – fortrinsvis i Afirka – som slet ikke har nået det mål, man satte sig.

Det er en af konklusionerne i Rigsrevisionen rapport om IFU og Østfonden IØ, der kom ud torsdag ledsaget af bemærkninger fra Folketingets statsrevisorer.

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med nedenstående bemærkning:

“Formålet med Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ, er at fremme den erhvervsmæssige udvikling i henholdsvis udviklingslande og reformvenlige østlande i et samarbejde med dansk erhvervsliv.

Beretningen viser, at fondene har forfulgt dette formål tilfredsstillende, og at man prioriterer den beskæftigelsesmæssige effekt af investeringerne.

(MEN, red):
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Udenrigsministeriet ikke har ført et tilsyn med fondene, der i tilstrækkelig grad fulgte op på, i hvilket omfang IFUs aktiviteter blev orienteret mod mere risikofyldte investeringer i fattige lande”.

Her afsnittet om “Undersøgelsens resultater” fra rigsrevisionens digre rapport, der kan downloades i sin helhed fra www.rigsrevisionen.dk

———
Fondene har i samvirke med danske virksomheder generelt fremmet erhvervsudvikling i udviklingslande og østlande i overensstemmelse med lovens formål. Der er skabt beskæftigelse, og fondene har opnået en rimelig forrentning af inve-steringerne. IFU har ført en forsigtig investeringspolitik og har overvejende investeret i mere sikre projekter.

Rammerne for fondene giver et godt grundlag for samarbejde med danske virksomheder. Udenrigsministeriet har i 2006 taget en række initiativer til et mere tilfredsstillende tilsyn.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

– Fondene har i samarbejde med dansk erhvervsliv etableret konkrete projekter, der fremmer den erhvervsmæssige udvikling i modtagerlandene.
– Fondenes investeringer er styret af ønsker fra private virksomheder, og fondene har især medvirket ved etablering af større og sikre projekter med høje positive afkast. Det gennemsnitlige afkast af investeringerne i Afrika har været negativt, og det kræver dermed større risikovillighed fra IFUs side at investere i Afrika.
– Fondene arbejder især med de økonomiske aspekter og har fastlagt mål for afkast for projekterne. IFU har været i stand til at oparbejde en betydelig egenkapital.
– IFU har etableret en lang række levedygtige projekter, der fremmer den erhvervsmæssige udvikling i modtagerlandene. Projekterne har skabt positive resultater som f.eks. overførsel af ny teknologi, men Rigsrevisionen finder, at IFU i højere grad bør fremme overførsel af ledelsesmæssige kompetencer til sikring af projektets levedygtighed.
– Fondene har især anvendt den beskæftigelsesmæssige effekt som et prioriteringskriterium. IFU har fra 2005 systematisk inddraget andre væsentlige udviklingsmæssige effekter som teknologi- og videnoverførsel i en nyere model til måling af effekter. Det er derfor først muligt at opgøre projekternes samlede succes/udviklingseffekter med denne model om nogle år.
– Fondene har ikke udarbejdet en overordnet strategi, der samler op på de mange særlige planer for f.eks. indsatsen over for små og mellemstore virksomheder, forretningsetik og Afrika-investeringer. Rigsrevisionen finder, at en strategi vil kunne understøtte, at IFU bidrager effektivt til den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslandene i overensstemmelse med dansk udviklingspolitik om fattigdomsbe-kæmpelse. Udenrigsministeriet er enig heri.

Rammerne for fondene er hensigtsmæssige.

– Rammerne gør, at fondene er et velegnet instrument til at gennemføre erhvervsmæssig udvikling i udviklingslande, bl.a. fordi fondene kan agere relativt frit i forhold til virksomhederne og er i besiddelse af de nødvendige kompetencer, såsom indsigt i finansiering, virksomhedsdrift mv.
– Rigsrevisionen konstaterer, at Udenrigsministeriet er i færd med at revurdere det forhold, at investeringer kun kan ske sammen med danske virksomheder.
Udenrigsministeriet har i 2006 taget en række initiativer til et mere tilfredsstillende tilsyn.
– Udenrigsministeriet bør udarbejde en plan for sit tilsyn og koordination, der sikrer, at ministeriet får den nødvendige dokumentation for fondenes konkrete investeringer, så IFU bliver et effektivt instrument i bekæmpelsen af fattigdom. Udenrigsministeriet er enig med Rigsrevisionen og har i 2006 taget initiativ til en drøftelse med fondene om omfang af og tidsplan for fondenes rapportering.
– Udenrigsministeriet har i 2004 foretaget en evaluering af IFUs aktiviteter og målopfyldelse og har i 2006 med erhvervshandlingsplanen taget initiativ til et klarere grundlag for at koordinere IFUs aktiviteter med ministeriets øvrige erhvervstiltag på udviklingsområdet.
– Udenrigsministeriet har ikke sikret sig tilstrækkelige, konkrete informationer om fondenes investeringer. Udenrigsministeriet har i perioden 1996-2000 med Aktstykke 382 26/6 1996 tilført IFU en kapital på 750 mio. kr. til brug for investeringer i fattigere lande. Kapitaltilførslen medførte merinvesteringer på 472 mio. kr., heraf alene (blot, red.) 150 mio. kr. i nye projekter i de fattigere lande.

Hensigten med aktstykket var, at IFUs aktiviteter i højere grad skulle drejes mod mere risikofyldte investeringer i fattigere lande. Dette skete imidlertid – med Udenrigsministeriets accept – kun i begrænset omfang.
– Udenrigsministeriet har i 2004 besluttet, at fonden fra 2006 kun kan investere i de fattigere lande. Ministeriet har meddelt IFU, hvilke lande der fremover kan investeres i, men har dog ikke fastlagt, hvordan ministeriet vil følge op på, om fonden fører fattigdomsorienteringen ud i livet.