Kritik af at København nu skal være søsterby med Beijing

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Borgerrepræsentationen i København vedtog torsdag aften et samarbejde med Beijing for at få mere handel mellem de to byer, en såkaldt søsterbyaftale.

Amnesty Danmarks pressechef, Ole Hoff-Lund, siger i den forbindelse, at “vi forventer, der er en menneskerettighedsdimension i et sådant samarbejde mellem København og Beijing”.

Også Jaleh Tavakoli, der medlem af borgerrepræsentationen som løsgænger, er kritisk:

– Arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder i Kina er to byer i Rusland. København og overborgmesteren bør i samarbejdet med Bejing lægge vægt på vigtigheden af overholdelse af menneskerettigheder og ikke mindst arbejdstagerrettigheder.

– Kina er det land i verden som henretter flest mennesker. Amnesty melder endda om, at menneskerets-situationen kun er forværret i det nye år, anfører Tavakoli, der brød med Enhedslisten i slutningen af 2010 efter uoverens-stemmelser med partiet om holdningen til politisk islam og kampen mod religiøs fundamentalisme.

– Vi valgte sidste år i Borgerrepræsentationen at stoppe samarbejdet med G4S-koncernen, som havde aktiviteter i jødiske bosættelser i de palæstinensiske områder. Det var modigt og nyt og handlede om menneskerettigheder, fortsætter hun.

– Da udenrigsminister Villy Søvndal (SF) mødtes med Kinas udenrigsminister kritiserede Amnesty netop Danmark for i en årrække at have ført en dialog med kineserne bag lukkede døre. Det er der ikke kommet noget ud af og nu er tiden inde til, at Søvndal stiller konkrete krav til kineserne.

– Jeg håber at København vil løfte diskussionen om menneskerettigheder i samarbejdet med Beijing, gør hun slutteligt gældende.

Link til vedtaget forslag om søsterbyaftale:
http://kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Borgerrepraesentationen/09-02-2012/2c61ade8-7150-421d-95e9-9bb61a97278e/25ab8e23-2fbb-4f05-bb9a-1c56ffca8df7.aspx