Brasilien har givet verden mange sangfugle. Thais Motto, sidste skud på stammen, optræder i København. Den interaktive væg #HappyWall omdannes til en politisk performance. Spoken word er genremæssigt en hybrid mellem tale, poesi og performance. I weekenden bruges den af danskere med afrikanske rødder til at fortælle historier om deres baggrund.
SANG
Brasiliansk sangfugl
Fredag aften tilbyder Tranquebar en aften med den brasilianske sangerinde Thais Motto. Hun er i selskab med percussionisten Afonso Corrrea og duoen VioliViola. Duoen består af Alexander Kraglund, violin og mundharpe og Jeppe Holst, 7-strenget brasiliansk guitar. Det bliver en musikalsk opdagelsesrejse til Rio bestående af Choro, Samba og Bossa Nova.
VioliViola featuring Thais Motta
Fredag den 27. marts kl. 20.00
Entre: 120 kr.
Tranquebar
Borgergade 14
København K
Info: tranquebar
DEMONSTRATION, AKTION, PERFORMANCE
#HappyWall på Kongens Nytorv bliver politisk
Mexicanere i Danmark indkalder torsdag eftermiddag til aktion på Kongens Nytorv i København. Anledning er de 43 forsvundne studerende i Ayotzinapa i Mexico sidst år i september. Det er nu et halvt siden de forsvandt.
Tidligere artikel om de forsvundne studerende: 43 forsvundne i Mexico
Torsdag er det hensigten at bruge Happy Wall til at skrive AYOTZINAPA 43. Happy Wall er en væg på Kongens Nytorv. hvor man ved hjælp at låger, som kan vendes, kan skrive ord, sætninger og danne mønstre. Den er interaktivt og forandrer sig hele tiden. En slags folkelig og demokratisk rumkunst i hverdagen.
[video: https://youtu.be/X_VLmpG9Byw]Ayotzinapa Justicia (retfærdighed)
Torsdag den 26. marts kl. 17.00
Happy Wall
Kongens Nytorv
København
Info: ayotzinapa
Mere om Happy Wall: happywall
SPOKEN WORD
Danskere med afrikansk baggrund byder indenfor
En række danskere med afrikanske rødder præsenterer deres personlige historier. Historierne skildrer oplevelser af blandet kultur og personlige fortolkninger af mangfoldighed.
Arrangementet afholdes af Vis á Vis Art Collective (VAVAC), som er en projektgruppe under Forum For Mangfoldighed. De ønsker at blive et sted for refleksion og skabe debat om mangfoldighed gennem
kulturelle og sociale arrangementer; fx film, spoken word, diskussioner, madaftenener mv. Målet er en
platform og et farverigt fællesskab, der beskæftiger sig med begrebet mangfoldighed.
Weekendens event er deres første offentlige aktivitet. De gratis billetter er allerede revet væk, men måske kommer du ind alligevel, hvis du møder op. Ellers lover de mange flere lignende arrangementer fremover.
Spoken Word – åbningsarrangement
Fredag den 27. marts kl 19.30-23.00
Vis á Vis Art Collective
Courage & Co.
Gothersgade 99
1123 Kbh K
Info: vavac
MAD
Nameste Nepal Rastaurant og Café
Hvis man ikke lige er til at gå ud i byen fredag aften, men hellere vil have en stilfærdig lørdag aften med en middag ude, så foreslår vi Nameste Nepal. Her kan man nyde et udsnit af det nepalesiske og indiske køkken. Måske ikke lige det, som står på menuen derhjemme, og netop derfor et besøg værd.
Nameste Nepal
Fredensgade 11 A
2200 København N
Tel. 35390140
[email protected]
Info: http://www.namestenepal.dk
Har du input til Kulturens weekendguide, så send dem til: [email protected].
Go’ weekend!