Kulturens weekendguide: Et sammensurium af indtryk

Gerd Kieffer-Døssing

3. juni 2015

MUSIK

 

Indisk sufi-folk

Er du til nordindisk folkemusik rystet godt sammen med sufi-musik, bør du kigge forbi Global fredag aften. Her kigger den indiske trio Barmer Boys forbi, og ifølge Globals hjemmeside skulle der være et særligt treat i vente: Forsangeren Manga ‘Mangey’ Khans hypnotiserende stemme, om hvilken det britiske musikmagasin Songlines har skrevet, at den ’gløder’ og ’ansporer til ekstase’.

Nysgerrig?

Tid: Fredag d.5. juni, dørene åbner kl.21, og koncerten begynder kl.22.
Sted: Global, Nørre Allé 7, 2200 København N
Pris: 80 kroner, studerende: 60 kroner.
Læs mere om koncerten på Globals hjemmeside

 

 

Foto: Jyckey Keza

Afropop i operaen

 

Jyckey Keza har rødder i Burundi, men bor i dag i Danmark. Hans musik afspejler hans historie, tanker og hans følelser og har dybe rødder i hans opvækst med traditionel musik. På sin hjemmeside skriver Jyckey Keza om sin musik, at den skal afspejle ”an unconditional joy of life; it is happy music telling that I’m alive (…) I will create music, dance and happinessi in this world: Music that appeals to all humans feelings”.

Lørdag gæster Jyckey Keza med band Operaen på Christiania og lover rytmer og go’ musik.

Tid: Lørdag d.6. juni, klokken 22-04
Sted: Operaen, 1407 Christiania, København
Pris: 60 kroner – husk kontanter til både dør og bar.
Læs mere om koncerten på eventets Facebookside og om Jyckey Keza på hans hjemmeside.

 

FILM

Foto: Stillfoto fra filmen

 

Dobbelt filmvisning

Vi har alle set billederne af de afrikanske migranter, der satser alt på deres rejse over Middelhavet for at nå europæisk jord. Her er en mulighed for at komme tæt på dem. C:NTACT og Gadejuristen viser på søndag de to film ’Under den samme himmel’ og ’Beckys Journey’, hvori to migranter, Harouna fra Mali og Becky fra Nigeria, fortæller om rejsen mod nord.

Til stede er også dokumentarist Ditte Haarløv Johnsen, dokumentarist og migrationsforsker hos DIIS Sine Plambech samt jurist fra Institut for Menneskerettigheder Thomas Gammeltoft-Hansen, der vil kommentere på filmene og svare på spørgsmål.

Tid: Søndag d.7. juni, klokken 15-18
Sted: Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg
Pris: Arrangementet er gratis
Læs mere om arrangementet på Facebook og køb billetter her

 

 

Foto: Stillfoto far filmen

Leve Cuba!

 

I hele juni afholder Cinemateket sin Latinamerikanske filmfestival i samarbejde med de syv latinamerikanske ambassader i København.

Fredag aften kan du se filmen ’Viva Cuba’, der handler om to børns kærlighed og venskab mod alle odds, og om deres fornøjelige og turbulente rejse tværs over øen fra Havana til Camaguay.

Efter visningen af filmen, omkring kl. 21, inviterer Cubas ambassade til reception i Asta Bar.

Instruktør: Juan Carlos Cremata Malberti og Iraida Malberti Cabrera
Cuba, Frankrig, 2005
Tilladt over 15 år.

Tid: Fredag d.5. juni, klokken 19.15
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Pris: 70 kroner
Læs mere om filmen på Cinematekets hjemmeside, hvor du også kan købe billetter, og læs mere om den latinamerikanske filmfestival her.

 

UDSTILLING

Foto: Delphine Piault

 

”Who’s Black Who’s White”

Hvis du ikke allerede har set den, så læg lige vejen forbi Rådhudpladsen i København for at se fotoudstillingen “Who’s Black Who’s White” i forbindelse med Copenhagen Photo Festival. Den franske designer Delphine Piault fotograferet 30 københavnere, kendte som ukendte, hvide som sorte, med det formål at sætte fokus på mangfoldighed og udfordre måden vi ser og omtaler hinanden på.

 

Tid: Copenhagen Photo løber fra d.4. til 14. Juni, men udstillingen bliver hængende indtil august.
Sted: Rådhuspladsen, København
Pris: Udstillingen er gratis
Læs mere om udstillingen på Aok.dk

 

Har du tips til Kulturens weekendguide, så send dem endelig til: [email protected].

Hav en rigtig go’ weekend!