Kulturens weekendguide: krigsbilleder fra Congo, argentinsk tango og kinesisk film

Forfatter billede

I denne weekend bør du besøge Louisiana og se Richard Mosses billeder. Filmfolket kan glæde sig over, at kinesiske Nattergalen nu har dansk premiere. Tranquebar byder på tangokoncert, og næsten vanen tro er der African Clubbing i Club Below.

KUNST

Krigsbilleder fra DR Congo

[video:http://youtu.be/e23althIamo]

Videoværket Enclave handler om krigene i DR Congo, der har kostet millioner af ofre og er kaldt “Afrikas tredje verdenskrig”. Vi ser militære konflikter og overgreb på civile i kæmpelandet i Afrikas hjerte.

Mosse benytter en særlig militær overvågningsfilm, hvor farvespektret bevæger sig mellem grøn og lyserød.

Værket blev vist ved Venedig Biennalen i 2013.

 

Richard Moose: 5. februar –  25. maj 2015
Louisiana – Gammel Strandvej 13 – 3050 Humlebæk
Info: louisiana

 

FILM

Nattergalen

En bedstefar skal passe sit barnebarn i nogle dage. Han tager hende med til sit barndomshjem. Med sig har bedstefar sin fugl, der har været hans tro følgesvend siden konens død. Det er et møde mellem to generationer; den ene ved meget om traditioner og naturen, mens den anden er vokset op i storbyens teknologi.

Officiel filmplakat

Film Bazar
Østerbrogade 109
2100 København Ø
Premiere: torsdag den 5.februar 2015
Vises i biografer landet over
Info: filmbazar

 

DANS

Finsk-chilensk kulturudveksling

Tangoen hører da hjemme i Buenos Aires, men der findes faktisk også en finsk tango. Den finsk-chilenske duo bestående af Tania Naranjo fra Santiago i Chile og Minna Weurlander fra Finland kan opleves fredag aften hos Tranquebar i Borgergade i Købehavn.

Naranjo – Weurlander Duo
Fredag den 6. februar kl. 20.00
Entre: 120 kr.
Tranquebar
Borgergade 14
København K
Info: tranquebar

 

Clubbing

Mr. Brown varmer din lørdag op

Der er lagt op til endnu en intens lørdag i Club Below. DJ brown vil i selskab med DJ Ernst give alt det bedste. Det bedste musik fra rundt om i verden, måske især fra det afrikanske kontinent.

De lover, at spille afrobeat, dancehall, reggae, african-salsa-zouk,
azonto, coupe-naija …. og når de først er i gang plejer de ikke være til at stoppe.

Club Below
Lørdag den 7. februar kl. 23.30
Entre: 80 kr.
Axel Torv
København K
Info: facebook

 

Har du input til Kulturens weekendguide, så send dem til: [email protected].

Go’ weekend!