KULU-forkvinde: Inviter Malis kvinder med ved bordet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Janice Goodson Førde,
Forkvinde i Kvindernes U-landsudvalg (KULU), debatindlæg

Der må penge på bordet og indflydelse til kvindeorganisationerne i Afrika – og Mali, hvis regeringens nye plan for udviklingsbistanden ”Vilje til udvikling” skal lykkes.

Kvindernes U-landsudvalg støtter planens stærke fokus på verdens fattigste kontinent Afrika i kampen for at nå 2015 Målene. Men særlig spændende er det, at udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) nu er parat til at realisere sin 5 punkts plan for at styrke kvinders rolle i Afrikas udvikling.

Det er på høje tid. Kvinder er og har altid været en positiv drivkraft for udvikling og i kamp mod fattigdom, når det gælder familiers daglige overlevelse og eksistens.

Den positive kraft kan og skal der bygges videre på. Det handler om at give kvinder råderum – både økonomisk og politisk. Og dybest set også om god regeringsførelse – fra de internationale donorer, regeringerne i de enkelte lande helt ned til landsbyrådet og familien.

Derfor er det ikke nok med indsatser “kun for kvinder”, selv om de kan være nødvendige skridt på vejen. Rokkes der ikke ved de grundlæggende spilleregler, så batter det ikke i det lange løb.

Set i det perspektiv er det rigtig spændende, at Danmark og det nye samarbejdsland Mali er blevet enige om at styrke ligestilling og kvinders rolle gennem det samlede landeprogram. Der skal “mainstreames” for alvor!

En rigtig god plan på papiret. Men hvad kræver det egentligt at “mainstreame”? Et pænt, neutralt “teknisk” udtryk, der fejlagtigt giver fornemmelsen af, at blot det sættes ind i planerne, så gennemføres det.

Så let går det sjældent. Bag rigtig mainstreaming ligger en politisk og ideologisk kamp. Nogen skal afgive magt og resurser, andre skal have del i kagen.

Vi har sagt det før og siger det igen. En meget afgørende byggesten er de aktører, der er i stand til at skubbe på for den nødvendige forandring.

I Mali f.eks. “Ministeriet for Kvinder, Børn og Familie” og ikke at forglemme aktører i civilsamfundet, kvindeorganisationer og kvindegrupper.

Men det kræver investeringer.

Ministeriet har brug for penge og kapacitetsopbygning til at iværksætte programmer, der kan gøre en forskel og sætte sig igennem på tværs af ministerier og sektorer.

Kvindeorganisationerne har brug for penge til at styrke deres rolle i national fortalervirksomhed og som nødvendige vagthunde, og til at være bindeled til kvindegrupper og foreninger i alle afskygninger i det maliske samfund.

Kvindeorganisationerne har en ultra vigtig rolle at spille, når det gælder at sætte dagsordenen for ligestilling og kvinders rettigheder, sikre synlighed og arbejde for at kvinder, fra at være meget svagt repræsenteret i beslutningsprocesser i Mali, opnår den nødvendige “kritiske masse” til at øve indflydelse på den fremtidige udvikling det vestafrikanske land.

Hvis Danmark vil “mainstreaming” i Mali, er et første nødvendigt skridt at invitere de maliske kvindeorganisationer med om bordet, når planerne for de første sektorprogrammer skal konkretiseres.

En anden vigtig handling vil være at øremærke midler til at organisationerne reelt kan komme på banen og spille den rolle, der er en forudsætning for at en dansk-malisisk mainstreaming vil lykkes.

Se også www.kulu.dk