Kunstnere fra Marokko og Brasilien kommer på festival

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Copenhagen Art Festival har netop offentliggjort sit program med visuelle indspark fra bl.a. Latinamerika og Mellemøsten.

Den 24. august 2012 åbner festivalen for ti dage med kunstoplevelser for både børn og voksne.

Allerede nu har arrangørerne løftet en del af sløret i en pressemeddelelse i anledning af lanceringen af festivalens program:

Flere end 40 samtidskunstnere fra hele verden fylder det københavnske byrum, kulturinstitutioner og udstillingslokaler med kunstprojekter. Der bliver workshops for publikum, artists’ talks, debatter, performances, filmprogrammer m.m.

Flagstænger uden flag bliver et af pejlemærkerne for den, der har udkig efter kunst fra den ikke-vestlige verden. Stængerne, der peger i alle retninger skal opløse forestillingen om et nationalt fællesskab i den marokanske kunstner Latifah Echakhchs værk Fantasia.

Installationen Soil af Rejane Cantoni og Leonardo Crescenti fra Brasilien bringes først til live, når publikum træder på det og i fællesskab udløser en mekanisk bølge.

Ligesom festens øvrige medvirkende har Echakhchs, Cantoni og Crescenti skabt deres værker som en kommentar begrebet ’fællesskaber’.

Om Festivalen
Copenhagen Art Festival er arrangeret i samarbejde mellem fem københavnske kunsthaller. Nikolaj Kunsthal, Den Frie Udstillingsbygning, Overgaden Institut for Samtidskunst, Kunsthal Charlottenborg og Kunstforeningen GL STRAND har sammen formet ideerne og konceptet for begivenheden sammen med festivalsekretariatet for Copenhagen Art Festival. Læs mere på www.cph-artfestival.org