Fhv. sekretær Grete Ejler, Frederiksberg, fylder 70 torsdag den 3. februar 2005.
Sidst i 1970erne blev Grete Ejler sekretær i WHOs regionalkontor for Europa i København, en stilling hun bestred til sin pensionering i 1995.
Hun var i mange år i bestyrelsen for Unifem, en privat organisation knyttet til FN, og 1995-2003 præsident for foreningen. Pensionisttiden leves med mange rejser til alle verdenshjørner, noterer Berlingske Tidende.