Mange bistandsprojekter i Afrika har valgt at fokusere på støtte til kvinder og kvindegupper uden at vise mænds specielle og vanskelige situation i mange af kontinentets lande nævneværdig opmærksomhed eller forståelse.
Sådan siger Afrikas førende “mandeforsker”, Robert Morrell, og fortsætter: – Jeg tror ikke, at initiativer, der favoriserer kvinder på mænds bekostning, vil være særlig nyttige på længere sigt.
Dermed går den sydafrikanske professor imod de seneste mange års bistandstænkning, der postulerer, at bistand til kvinder giver mest effekt i fattigdomsbekæmpelsen. Morrell stiller spørgsmålet: Hvor bæredygtige er projekterne, hvis de glemmer mændene? Det sker i et interview i den seneste udgave af den svenske Sida-avis, OmVärlden.
Robert Morrell: – Jeg ønsker ikke at kritisere udviklingsprojekter, som fokuserer på kvinder. Der er et åbenbart behov for at højne kvinders levevilkår – de er trods alt meget dårligere stillet, når det gælder levealder, uddannelse og indtægt i størsteparten af Afrika.
– Men flere gange har den slags initiativer ført til øgede spændinger mellem mænd og kvinder, især når projekterne ikke har involveret mænd og problemstillinger knyttet til maskulinitet. Jeg tror ikke, at intiativer, som favoriserer kvinder på bekostning af mænd vil væe særlig nyttige på længere sigt. Mænd og kvinder lever sammen, og udfordringen må være at give støtte til alle mennesker, uden at skabe kønshierarkier, mener professoren fra universitetet i havnebyen Durban.
Begrebet gender, eller køn, har de seneste år spredt sig i alt bistandsarbejde, også i dansk bistand tales der om kvinder som et tværgående hensyn, det vil sige, at alle tiltag skal vurderes for deres indvirkning på kvinder. Fokus har været på køn som social konstruktion, på mænd og kvinders ulige kår, noterer den norske NORAD-avis, “Bistandsaktuelt”.
I Vesten har mændenes krise været diskuteret længe, men i Den 3. Verden har temaet været fraværende både lokalt og i bistandsdebatten. Morrell siger til “OmVärlden”, at man i bistandsmiljøet har en tendens til mest at betragte Den 3. Verdens mænd som en hindring for udvikling, eller som ansvarlige for vold og overgreb på kvinder.
– Der findes et stærkt fordømmende element, og selvfølgelig er det rigtigt, at mange mænd opfører sig dårligt. Men hvis vi vil få mænd med i ligestilingskampen, må vi starte med at arbejde på en måde, der inkluderer dem. Det indebærer, at vi må tage udgangspunkt i mænds egne erfaringer, og spørge, hvad det betyder for dem at være mænd.
Morrell mener f.eks., det er forkert at benytte sig af vestlige kønsteorier og mandsidealer om fælles ansvar for hjem og børn, hvis man vil forstå kønsproblematikken i Afrika. – Det er en dårlig idé at tvinge afrikanske mænd til at gøre husarbejde. Lad os i stedet tage udgangspunkt i den eksisterende mandlighed og se på, hvad der er godt, og hvad man kan bygge videre på.
– Jeg mener heller ikke, at afrianske mænd er specielt voldelige. Det er en kolonial fordom. Vold er ikke normen i noget samfund. Tværtimod skal en mand kunne beherske sig, udvise god dømmekraft, klogskab og ansvar. Der er ikke noget mandsideal, der bygger på, at mænd dominerer kvinder, mener Morrell.
Den sydafrikanske forsker uddyber afrikanske mænds stilling i dag: – De er de største tabere på mange samfundsområder. Det er dem, der har tabt den globale kamp om jobbene, og deres position er blevet stadigt mere marginaliseret.
– Det er let at beskrive situationen som, at mænd svigter deres familier, at de drikker og bruger pengene på elskerinder. Men problemet er, at så mange afrikanske mænd nægtes muligheden for at udtrykke deres mandighed på områder som job, ansvar, forsørgelse og beslutningstagning. Den eneste arena, de fortsat har til at udøve deres mandighed, er seksualiteten. Vi har med andre ord at gøre med mennesker, som er magtesløse i mange sammenhænge, og som samtidig befinder sig i et forhold eller ægteskab med kvinder, hvor de har magt. Det kan være hovedårsagen til vold.
– Man kan jo også forsøge at møde dem med lidt større forståelse. Disse mænd er tilsidesat, de kan ikke forsørge deres børn og de har mistet deres position som mænd. Andelen af husholdninger, der ledes af kvinder, stiger og det er kvinderne, som har ressourcerne og magten over husholdningerne, mener Morrell.
Efter hans vurdering er det vigtigste, Vesten kan gøre, at afskrive de fattige landes gæld og skabe råderum for økonomisk vækst, der kan give nye arbejdspladser. – Jobs til de marginaliserede mænd er en forudsætning for ligestilling. Vi må give dem mulighed for at bygge deres liv op igen, siger han.