Det lykkedes. FN´s Kvindekommission (CSW) sluttede sin 57. samling i New York med at vedtage et slutdokument, der kan blive et effektivt våben il bekæmpelsen af vold mod kvinder og piger verden over. Der er glæde hos dem, der har lagt sig i spidsen for at bekæmpe af volden, blandt andre Danmark.
Også fordi det sidste år ikke lykkedes at få vedtaget et slutdokument, og fordi reaktionære kræfter og modstandere af kvinders rettigheder de senere år har vundet terræn i FN.
UN Women understreger på sin hjemmeside, at med vedtagelsen af det 17-siders slutdokument har regeringerne gjort det klart, at diskriminering og vold mod kvinder og piger ikke har nogen plads i det 21. århundrede. Nu er der ingen vej tilbage.
Regeringerne har nu bekræftet deres forpligtelse til og ansvar for at tage konkrete skridt til at standse volden mod kvinder og piger og fremme og beskytte kvinders menneskerettigheder og fundamentale frihed.
Og FN-enhedens eksekutivdirektør, Michelle Bachelet, sagde begejstret: Yes, we can! Nu arbejder vi videre med et nyt redskab, som fremmer kvinderettigheder og ligestilling og bæredygtig udvikling.
Vigtige fremskridt
Trods hård modstand blev mange af Danmarks mærkesager vedtaget. Vigtige fremskridt var retten til hjælp efter seksuelle overgreb, f.eks. nødprævention og abort, retsforfølgelse af voldsudøvere, også når voldtægt bruges som i våben i krig og konflikt samt mænds og drenges rolle i at nedbringe vold mod kvinder og piger.
Det lykkedes også at forhindre forsøg fra konservative kræfter på at underminere forhandlingerne med forslag om, at kvinder og pigers menneskerettigheder er betinget af religiøse og kulturelle forhold.
“Dette ville ikke blot have gjort det øvrige resultat af Kvindekommissionens samling meningsløst, men ville også have sendt et uacceptabelt signal til verdens kvinder og piger om, at deres menneskerettigheder kan gradbøjes”, hedder det i en pressemeddelelse fra udenrigministeriet.
Konservativt og religiøst funderede lande så forskellige som Iran, Syrien, Vatikanstaten og Sudan har de seneste år aktivt modarbejdet alle fremskridt for kvinders rettigheder og ligestilling. Ved forhandlingerne i FN modsatte de sig systematisk grundlæggende rettigheder som kvinders ret til at bestemme over egen krop og seksualitet, seksualundervisning og prævention.
Udviklingsminister Christian Friis Bach siger ifølge udenrigsministeriet: ”Jeg er utroligt glad for, at Danmarks målrettede indsats for at opnå et ambitiøst resultat har båret frugt. Vold mod kvinder er uværdigt, uretfærdigt og en forhindring for at skabe økonomisk og social udvikling.
KULU: Et afbalanceret dokument
Også Janice Førde, der er forkvinde for Kvindernes U-landsudvalg, KULU, og som var medlem af den danske delegation, er glad for samlingens resultat.
Hun skriver på KULU´s hjemmeside: ”Kvindekommissionen 2013 vedtog et slutdokument ca. kl.21 fredag aften! Det kan vi være glade for. Efter en dramatisk slutfase var vi mange, som kunne ånde lettede op – og ligefrem fejre resultatet. Som det blev sagt, var der ingen som fik alt det, de ønskede, og alle skulle gå på kompromis. Dokumentet endte som en balanceret tekst med noget for alle. Vold mod kvinder og piger kender ingen grænser, og aftalen kan bruges til at bekæmpe vold mod kvinder og piger verden over.
Forhandlingerne gik trægt og ca. kl.15 skulle der tages en pause. Pausen blev brugt til at samle det hele til en “Chair’s text”, som skulle vedtages som skrevet. Der var stor opbakning til teksten, indtil en række af konservative muslimske og kristne lande samt Vatikanet begyndte at kræve ændringer før vedtagelsen. Specielt Libyen ville ikke godkende dokumentet, og da slutdokumentet skal vedtages i konsensus, kan et land blokere for det hele. Men det endte med, at repræsentanten for Libyen markerede nogle reservationer til et par paragrafer og gik med på at vedtage aftalen.
Selv om KULU er ikke glad for hele dokumentet og er ked af, at nogle gode paragraffer blev slettet, er det godt at have et resultat, som fik stor opbakning fra godt 130 lande fra alle verdens regioner. Og det er godt at have et resultat, som kan bruges til at forbedre vilkårene for verdens kvinder, piger og familier. Det er et dokument som kan bruges sammen med vores sydpartnere og som input til arbejdet med den post-2015 udviklingsdagsorden.
Samlingen var en succes for UN Women, en succes for Kvindekommissionens medlemmer og en succes for de mange NGOere, som fulgte forhandlingerne, både som medlemmer af delegationer (som os i den danske delegation) og som NGOere uden for forhandlingslokalet.
Der var ca.6000 NGO’ere repræsenteret, hvoraf mange bidrog med tekstforslag og talte med deres delegationer i et forsøg på at forbedre indholdet for verdens kvinder og piger, unge og gamle og familier”.
