Af Lis Garval,
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktionsledelse
KØBENHAVN, 30. oktober 2010: Udviklingsminister Søren Pind sluttede den to-dages internationale konference i Eigtveds Pakhus om “Women in Global Security” med at fastslå, at der må gøres en større indsats i såkaldt skrøbelige stater.
Det må ske nu, og kvinder skal inddrages aktivt som dem, der har muligheder for at skabe bæredygtige fremskridt.
”In all of these challenges, reaching the Millennium Development Goals and augmenting global peace and security, women play a key role”.
Han har gjort det til en topprioritet for Danmark at acceptere større risici i udviklingssamarbejdet med skrøbelige stater, hvor betingelserne er specielt vanskelige:
For det første, fordi vi har en moralsk forpligtelse til at gribe ind og medvirke til at ændre den fortvivlede situation, som mange kvinder, mænd og børn befinder sig i.
For det andet, fordi fattigdommen er dobbelt så stor i skrøbelige stater som i andre udviklingslande, og fordi de er længst fra at nå de internationale udviklingsmål. For det tredje fordi skrøbelige stater er den største udfordring for international udvikling og sikkerhed.
Udviklingsministeren nævnte desuden dels den betydelige risiko for væbnet konflikt, man finder i skrøbelige stater – konflikter, der koster det globale samfund mere end 100 mia. US dollars om året – og dels den trussel, de kan være som muligt arnested for terrorister.
Men han fortalte også om sit nylige besøg i Somaliland, der havde bestyrket ham i de muligheder, der er også i skrøbelige stater og i kvindernes engagement i udvikling. Somaliland er virkelig et besøg værd, som han sagde.
Om kvindernes særlige rolle sagde Søren Pind: ”Around the world, women leaders, women activists, women entrepreneurs and women in the home have demonstrated the role they can play in ensuring sustainable development and in containing, mediating and resolving disputes in a non-violent way.”
“We must do our utmost to give women a chance to play a part in lifting their societies out of the limbo. To give them their rightful place – be it at the official negotiation table, in business and production or in the leadership of the community.
In is important that we in our own efforts support this development: By empowering women when we engage ourselves, be it through civilian or through military means. By making it a condition – internationally and locally – that they are included.”
Rollemodeller
Melanne Verveer, USA’s Ambassador-at Large for Global Women’s Issues, havde inden udviklingsministerens afsluttende tale, kort opsummeret de mange indlæg og taler på konferencen.
Hun fremhævede:
1) NATO’s direktiv til gennemførelse af SCR 1325. Det bygger på tre ”p’er” – prevention, protection og participation og betyder i praksis, at NATO har integreret kønsperspektivet i træning og undervisning, og at f.eks. kvindeperspektivet indgår i formulering af operationelle strategier i Afghanistan.
2) At rollemodeller er meget vigtige, ikke mindst blandt lokale kvinder, som kan træde nye stier.
3) At udsendte kvinder i uniform – og i civil – medvirker til at sikre nødvendig kontakt til de lokale kvinder og til de lokale samfund og dermed ofte til at lægge en dæmper på en spændt situation.
Hun understregede, at Sikkerhedsrådsresolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, der var den overordnede, internationale ramme for konferencen, ikke er en kvinderesolution , men en resolution der er afgørende for fred og sikkerhed. Hvis man f.eks. ikke bremser seksuel og kønsrelateret vold mod kvinder og krænker kvinders rettigheder undermineres mere langsigtede udviklingsbestræbelser. Hun nævnte, at det er de samme konflikter, som bluser op igen og igen.
Anbefalinger
Formålet med konferencen var at bidrage med konkrete anbefalinger, der kan styrke og fremme implementeringen af resolution 1325. Konferencedeltagerne arbejdede interaktivt i 27 workshops, hvor man drøftede erfaringer og udvekslede ideer og anbefalinger til implementering af resolutionen inden for temaerne Women in Actual Conflict/Peacekeeping Operation, Women in Post-Conflict Reconciliation and Reintegration og Women in Post-Conflict Reconciliation and Reintegration.
Konferencens forløb, dens drøftelser og anbefalinger samles i en rapport, der ventes færdig inden for to uger. Inden da kommer de 250 uniformeredes og civiles deltagelse i ord og billeder på nettet, og det vil kunne ses, at engagement i konflikt og post-konfliktsituationer kan håndteres både med seriøsitet og humor..
Som en første opsummering af anbefalinger blev konferencen enig om nedenstående best practice og barrierer:
Theme I: Women in Actual Conflict/Peacekeeping Operation
A) Best practice: Continue staffing, training and deploying gender balanced units at all levels within the military´.
B) Barrier: Cultural resistance within military institutions and in society as a whole.
Theme II: Women in Post-Conflict Reconciliation and Reintegration
A) Best practice: Gender mainstreaming should be integrated in a whole-of-government approach to justice and security sector reform.
B) Barrier: Lack of political will to implement the law and weak institutions which result in lack of faith in the system
Theme III: Women in Economic Development
A) The interests of women and communities have to feed into development of national poicy programmes and budget strategies.
B) Inadequate and/or discriminatory legislation, infrastructure, and policy frameworks.
