Af Lis Garval, journalist og medlem af U-landsnyts redaktionsledelse
KØBENHAVN, 29. oktober 2010: Millioner af kvinder er gidsler i konflikt-situationer. Andre er fanget i det kaos, der ofte præger post-konflikt samfund uden lov orden.
I juli blev flere end 200 piger og kvinder voldtaget i den østlige provins i Den Demokratiske Republik Congo, og det er kun et af mange horrible eksempler på overgreb på kvinder.
”Der er ingen acceptabel begrundelse for ikke at reagere”. Så utvetydigt udtrykte udenrigsminister Lene Espersen sig, da hun fredag formiddag åbnede den internationale, 2-dages højniveau -konference om ”Women in Global Security” i København.
Ministeren understregede, at vi i dag er i den heldige situation, at kvinders afgørende rolle i forebyggelse af konflikt, i konfliktløsning og i fredsopbygning i stigende grad anerkendes, ligesom vi ved, at hvis der skal skabes varig fred og sikkerhed i verden, er det vigtigt, at kvinderne medvirker fuldt ud.
Lene Espersen gav eksempler fra Afghanistan på dansk bistand til fremme af kvinders rettigheder og muligheder og nævnte som et fremskridt på afghanske kvinders ligeberettigelse, at kvinder i dag besætter 68 af parlamentets 249 pladser. Men hun understregede også, at der er lang vej fra politisk repræsentation til virkelig indflydelse.
Konferencen, der er arrangeret af udenrigsministeriet og den amerikanske ambassade, har 250 indbudte deltagere, fra ind – og udland, fra udviklingsorganisationer, militæret, internationale organisationer, civil samfundet, erhvervslivet og den politiske verden.
Den overordnede, internationale ramme for konferencen er Sikkerhedsråds-resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed, der blev vedtaget den 31.oktober 2000, og konferencens formål er at bidrage med konkrete anbefalinger, der kan styrke og fremme implementeringen af resolutionen.
Anbefalingerne samles i morgen, når deltagerne har været aktive i ikke færre end 27 workshops.
NATO og kvindeperspektivet
NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, der talte som særligt indbudt, nævnte NATO’s direktiv til gennemførelse af SCR 1325. Det bygger på tre ”p’er” – ”prevention, protection and participation”. Det betyder i praksis, at NATO har integreret kønsperspektivet i træning og undervisning, og at f.eks. kvindeperspektivet indgår i formulering af operationelle strategier i Afghanistan.
Anders Fogh Rasmussen omtalte behovet for flere kvindelige soldater og fremhævede, at kvindelige udsendte har været stærkt medvirkende til at få afghanske kvinder ind i landets sikkerhedsstyrker. De første 29 afghanske kvinder færdiggjorde deres officersuddannelse i september.
I NATO-landenes væbnede styrker er der mellem 3 og 18 procent kvinder, og det er alt for få, mente generalsekretæren og tilføjede, at ”far too often we focus on more traditional types of military capability, and we overlook the tremendous multiplier effect of employing women in our armed forces”.
Afsluttende slog han fast: “We will never support any political deal that sacrifices the rights that Afghan women now have enshrined in the constitution”. Han fik dagens største bifald.
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech understregede i sit indlæg, at man kan vinde en krig militært, men man vinder ikke fred med militære midler. Fred vindes med hårdt arbejde, sagde hun. Hårdt arebejde af alle – dem i støvler, dem i sandaler og dem i blanke sko eller stiletter. Altså af soldater, udviklingsarbejder og diplomater.
Konferencen, der fortsætter i morgen, fik indledningsvis et videobudskab fra den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton om kvinders vitale rolle i bestræbelserne på at skabe stabilitet og sikkerhed, og den amerikanske ambassadør for globale kvindespørgsmål, Melanne Verveer, kunne bringe den nyhed, at USA nu også får en national handlingsplan til gennemførelse af SCR 1325.
(Danmark var det første land, der i 2005 fik en SCR 1325 handlingsplan og gennemfører nu sin anden plan 2008-2013.)
