Kvinderne bag
Er det kønsrollestereotypt at skrive om “kvinderne bag mændene”? Måske. Men faktum er, at blot 23 lande i skrivende stund har en kvindelig regeringschef eller kvindeligt statsoverhoved, og 119 lande har aldrig haft en kvindelig leder. Med denne miniserie ønsker vi at sætte fokus på kvinderne bag en række af nutidens mandlige despotiske magthavere og kontroversielle præsidenter frem for – for Gud ved hvilken gang – at sætte fokus på mændene selv.
Hvem er disse kvinder? Hvad driver dem? Og trækker de i politiske tråde og udvirker indflydelse på deres mænd fra kulissen?
Første kapitel: Michelle de Paula Bolsonaro, gift med Jair Bolsonaro, præsident i Brasilien
Andet kapitel: Constancia Mangue Nsue Okomo, gift med Teodoro Obiang Nguema Mbasogo, præsident i Ækvatorialguinea
Tredje kapitel: Rosario Murillo, gift med Daniel Ortega, præsident i Nicaragua
Fjerde kapitel: Peng Liyuan, gift med Xi Jinping, præsident i Kina
Femte kapitel: Jeannette Kagame, gift med Paul Kagame, præsident i Rwanda
Sjette kapitel: Cielito “Honeylet” Avanceña, samlever med Rodrigo Duterte, Filippinernes præsident – og Elizabeth Zimmerman, katolsk gift med samme
Syvende kapitel: Entissar Amer, gift med Abdel Fattah al-Sisi, præsident i Egypten
Ottende kapitel: Cilia Flores, gift med Nicolás Maduro, præsident i Venezuela
Tidligere var hun langt mere berømt end sin mand. Ægtemanden, Xi Jinping, har dog siden indhentet en del på berømmelsesskalaen, særligt efter han blev udnævnt som generalsekretær for Kinas kommunistiske parti i 2012 og dermed blev landets præsident.
Peng Liyuan har ikke været bleg for at markere sig offentligt og er derfor blevet kaldt Kinas første ”first lady”. Hendes berømmelse har dog rødder mange år tilbage i tiden. I 1982 deltog hun for første gang i CCTV’s årlige nytårsgalla, som ifølge Guiness Rekordbog er tv-programmet med flest seere nogensinde i verden.
Hun blev et fast indslag i tv-stationens nytårsfejring, og i 1987 blev hun gift med den nuværende præsident. Han var på det tidspunkt regional politiker og var kun lige begyndt sin rejse op i graderne i det kommunistiske parti.
Kontroversiel optræden
Peng Liyuans udadvendte rolle som førstedame er relativ sjælden i Kina, hvor de fleste af præsidenternes hustruer har holdt sig væk fra rampelyset. Det forklarer Mette Holm, journalist og kinakender.
“Hun er en af de første præsidenthustruer, der stråler ved sin mands side,” siger hun.
Peng har blandt andet deltaget i fælles arrangementer med Michelle Obama og Melania Trump under statsbesøg hos rivalen USA.
Derudover har hun været fortaler for kampen mod AIDS og turbekulose som “goodwill ambassadør” for WHO og særlig udsending for kvinders ret til uddannelse for UNESCO.
Til gengæld har den kinesiske sanger holdt sig tilbage med at kommentere mere kontroversielle emner. Det er derfor uvist, hvad hun mener om Xi Jinpings styreform, hvor magten er blevet centraliseret og overvågning og censur er blevet styrket.
“Jeg husker ikke, at jeg har hørt hende udtale sig offentligt om politik,” fortæller Mette Holm.
Hendes karriere tyder dog på, at hun er loyal mod det kinesiske styre, som hendes mand står i spidsen for. Hun er således generalmajor ved det kinesiske militær og har ved adskillige lejligheder optrådt for soldater.
Det har til tider været kontroversielt. Lige efter Xi Jinpings overtagelse af magten cirkulerede et billede af Peng, som angiveligt viser hende optræde for styrkerne, der netop havde begået en massakre på Den Himmelske Fredsplads ved demonstrationerne i 1989. Den begivenhed har ikke fundet sted ifølge myndighederne i Kina, og billederne blev hurtigt censureret.
Personkult og nationalisme
Pengs sangkarriere er under Xis præsidentskab dog trådt i baggrunden, og fokus har i stedet være rettet mod at styrke Kinas soft power. Også internt i Kina kan hun kaste lidt glans over sin ægtefælle.
“Hun er et forbillede og meget populær og giver ham en mere menneskelig side,” siger Mette Holm, som nævner, at det bestemt ikke er normalt, at kærlighed og parforhold på den måde bliver luftet offentligt i Kina.
Der er opstået noget, der ligner en personkult omkring Xi Jinping, ifølge flere eksperter. Den omfatter også hustruen, hvilket blandt andet illustreres i sangen “Xi Dada Loves Peng Mama,” der omfatter en strofe om, at “mænd bør lære af Xi og kvinder bør lære af Peng.”
Ifølge et studie er personkulten delvist drevet af lokale myndigheder og medier, men også af individuelle kinesiske borgere på de sociale medier.
Dyrkelsen af Xi og Peng kan ses i sammenhæng med en stigende nationalisme i den kinesiske befolkningen. Det kan være en af årsagerne til, at Kina har valgt en hårdere linje i udenrigspolitikken. Den bliver betegnet som “Wolf Warrior Diplomacy”, opkaldt efter en kinesisk actionfilm fra 2017.
Begrebet dækker over en tendens til, at Kina reagerer meget skarpt og aggressivt på kritik fra andre nationer. Ifølge en analyse i Foreign Policy skyldes denne strategi særligt nationalismen i befolkningen, som myndighederne selv har fostret og nu har vanskeligt ved at styre.
Mette Holm forklarer ligeledes, at den hårde retorik nok primært er rettet mod det interne publikum. Som førstedame har Peng Liyuans primært haft fokus på humanitære værdier og har holdt sig fra kontroversielle politiske emner, men hendes karriere med de nationalistiske folkesange – ofte sunget i militæruniform – synes at falde fint i tråd med nationalismen, “ulvekriger-diplomatiet” og Xis benhårde styreform.
