Faktisk var utilfredsheden med dokumentet, der ikke var færdigbehandlet, da den brasilianske formand fremlagde det til konsensus vedtagelse, så stor, at dokumentet var på nippet til at blive forkastet.
Men hverken Danmark eller ligesindede lande trådte i karakter og gik imod en konsensus vedtagelse. Selvom man havde arbejdet benhårdt for at få det gjort tydeligt i dokumentet, at ligestilling mellem kønnene og respekt for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder er helt afgørende for udryddelse af fattigdom og for at skabe en bæredygtig udvikling, og at der er en klar sammenhæng mellem kvinders økonomiske muligheder og selvstændighed og deres seksuelle og reproduktive rettigheder. Og selvom teksten var langt fra tilfredsstillende.
Forkvinden for KULU – Kvindernes U-landsudvalg – var med i den danske delegation, og den normalt meget diplomatiske Janice Førde siger:
”Det bedste, man kan sige om årets CSW, er, at samlingen sluttede tidligt.”
Hun citerer dermed en kollega i den danske delegation, da hun er helt enig. Hun forklarer, at man er ”bombet” 25 år tilbage mht kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRHR), og heller ikke når det gælder kvinders muligheder og rettigheder i arbejdslivet er resultatet til at juble over.
”Vi ser et sprog med alle de gamle stereotyper om, hvad der er kvindearbejde og hvad der er mandearbejde, og det er ikke just befordrende for kvinders økonomiske muligheder og rettigheder. Tværtimod. Hvad med kvindernes økonomiske uafhængighed,” spørger hun.
Ikke unaturligt er hun også ærgerlig over, at civilsamfundsorganisationers rolle nedtones om ikke negligeres.
Kom progressive afrikanske lande slet ikke på banen?
Nej, svarer Janice Førde. Den afrikanske gruppe under det muslimske Egyptens formandskab kæmpede ikke for kvindernes seksuelle og reproduktive rettigheder. Det var trist, men så må man trøste sig med, at amerikanerne forsøgte at være positive, selvom de kom i uhellig alliance med Vatikanet.
EU også meget skuffet
Commissionens 61. samling, der mødtes i New York fra 13.-24 marts, havde som hovedtema ”Women’s economic empowerment in the changing world of work”.
Efter vedtagelsen af sluterklæringen gav Danmark udtryk for dyb skuffelse i to udtalelser – i en EU-udtalelse og en udtalelse fra 22 lande i EU og ligesindede såkaldte ”bjerglande” (Norge, Island, Canada, Australien og New Zealand )
I udtalelsen fra EU, som blev læst op af Spanien, hedder det bl.a. , at
“We are disappointed that the link between women's economic empowerment and SRHR could not be made stronger, for example by better reflecting the human rights components which are essential to gender equality;
The continued insistence for language on national policy space is another concern that unnecessarily aims to limit the ambition of the Commission;
References to civil society were limited and did not incorporate agreed language, including the mentioning of NGOs. In a world where civil society space is shrinking, this sends a worrying signal;
We are further troubled about language in the Agreed Conclusions that reinforces stereotypical and traditional roles of women and girls, and does not contribute to their economic empowerment and independence.
Despite this, we will continue to strive to work with our partners and build consensus on these and other issues and our commitment to gender equality, human rights of all women and girls and their empowerment is as strong as ever.”
Ulla Tørnæs – meget skuffet
Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs siger i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet, som det kunne læses i Globalnyt tirsdag:
"Lige nu ser vi en af de konsekvenser af genindførslen af Global Gag Rule, som jeg har været meget bekymret for. Kvindekommissionens slutdokument er et klart tilbageskridt i forhold til sidste års slutdokument. Sidste år havde vi en klar reference om, at kvinders ret til at bestemme over egen krop er en del af menneskerettighedsregimet. Den reference er desværre væk. Og det betyder noget. For de dokumenter og formuleringer, som vi politisk kan opnå enighed om, danner rammen for, hvordan vi som internationalt samfund kan arbejde. Og nu er det internationale samfund blevet mindre ambitiøse, og det er jeg naturligvis meget skuffet over."
USA’s genindførelse af Global Gag Rule betyder, at organisationer, som arbejder med kvinders rettigheder, familieplanlægning og seksualoplysning vil miste finansiering.
UNWomen – er utålmodig
UNWomen’s eksekutivdirektør Phumzile Mlambo Ngcuka kan heller ikke skjule lidt skuffelse i sine afsluttende bemærkninger. Selvom hun takker alle for at have lagt mange kræfter og et stort arbejde i forberedelserne til samlingen – takker blandt andre ILO, UNFPA, nationale delegationer og NGO’er – så indrømmer hun at være utålmodig.
I udtalelsen hedder det bl.a.: ” We have made great progress in this CSW. We certainly know that a CSW alone does not answer all of the questions that need to be answered; it does not give us all of the tools that we need. But what we did not produce in this CSW, you will create elsewhere, to enhance the formidable gains that you have made here, in a strategic manner.
Thank you for also affirming the importance of framing documents, such as the Beijing Declaration and Platform for Action, CEDAW, ICPD, the Convention on the Rights of People with Disabilities, the recognition of the importance of relevant ILO standards that relate to the realization of women’s rights to work and women’s economic empowerment, and of course the decent work agenda of the ILO and the 1998 Declaration of Fundamental Principles and Rights at Work.
The 2030 Agenda, in particular, received a lot of attention in the deliberations. The outcomes of CSW61 are important building blocks in our journey that will ensure that 2030 will be a year when we achieve substantive equality. Sometimes when we get carried away we say that it is an expiry date for gender equality. Don’t blame us for that; we are impatient”.
KULU rapporterede på Facebook – læs det her
