Kvindernes U-landsudvalg med til 10-års statusmøde i New York

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kvindernes U-landsudvalg er med fra mandag og frem til den 11. marts, når FNs Kvindekommission tager fat på sin årlige samling i New York. Dette år med fokus på 10 års opfølgningen af handlingsplanen fra FNs 4. verdenskvindekonference i Beijing 1995.

Det sker under bevågning af en større forsamling på mellem 5.000 og 6.000 græsrødder fra flere end 680 kvindeorganisationer og netværk over hele verden. Kvindernes U-landsudvalg deltager i Beijing plus 10 samlingen, både som medlem af Danmarks officielle delegation og på NGO Forum, skriver organisationen i en pressemeddelelse mandag.

Verdens regeringer vedtog under sidste års Kvindekommissionsmøde, at der ikke skal åbnes for forhandlinger på Beijing plus10 samlingen, der alene er tiltænkt at gøre status over fremskridt og nye udfordringer for gennemførelse af Beijing-handlingsplanen og den såkaldte Beijing plus 5 samling i 2000.

Alligevel er en skinger tone anslået på flere regionale forberedende møder. Her har USA nemlig i en særlig note gjort det klart, at de kun støtter genbekræftelse af Beijing-handlingsplanen og Beijing plus 5 under forudsætning af, at det ikke på nogen måde kan åbne for nyt internationalt menneskerettighedssprog, og at det udtrykkeligt ikke omfatter retten til abort.

USA har desuden kraftigt understreget, at Beijing-dokumenterne ikke er legalt bindende efter international lov, og heller kan blive det ved krydsreference til konventioner, som USA ikke har tiltrådt (Kvindekonventionen m.fl.).

Også på andre områder har USA anført særstandpunkter. Det gælder, at de ikke vil acceptere forpligtelser om yderligere u-landsbistand fra OECD lande til u-lande, og det gælder sprogbrug fra Beijing-handlingsplanen, der kan skærpe kravet om ratificering af Kvindekonventionen.

EUs position har omvendt været en meget klar og utvetydig opbakning bag Beijing-dokumenterne og et ønske om styrket gennemførelse.

I dagene op til Beijing plus 10 samlingen førtes såkaldt uformelle forhandlinger om en Ministererklæring, der skal bære resultatet fra Beijing plus 10 mødet videre i de øvrige FN processer og topmøder i løbet af året, herunder Millenium opfølgningstopmødet til september.

Men meget tyder på, at en planlagt Ministererklæring, som i forvejen er præget af forsigtigt sprogbrug, nu risikerer yderligere udvanding under de kommende drøftelser på Kvindekommissionens Beijing plus 10 møde.

Det forventes, at de officielle drøftelser om Ministererklæringen vil foregå i Beijing plus 10 samlingens anden uge.

Fredag umiddelbart forud for Kvindekommissionens samling har amerikansk baserede kvindeorganisationer og netværk på det kraftigste kritiseret Bush administrationens synspunkter.

De udtrykker dyb skuffelse over USAs tilbagetrækning på støtte til kvinders menneskerettigheder: – Det står i stærk kontrast til regeringens retoriske støtte til kvinders rettigheder i Afghanistan og Irak, og er et kolossalt tilbageslag, udtaler June Zeitlin fra Womens Environment and Development Organisation, WEDO.

Flere end 30 amerikansk baserede kvindeorganisationer havde i forvejen udtrykt dyb bekymring for den amerikanske position i et brev stilet til Udenrigsminister Condolezza Rice.

I brevet anmodede de om, at USA ikke bakker ud af sin støtte til Beijing kvindekonferencen. De opfordrede udenrigsminister Rice til at udnytte sin første officielle optræden i FN regi til at være fortaler for kvinders rettigheder og hjælpe med at sikre USAs opbakning til globale kvinderettigheder.

Kvindernes U-landsudvalgs repræsentanter følger forhandlingerne under Kvindekommissionens Beijing plus 10 samling. Følg Beijing plus 10 bulletiner fra KULUs hjemmeside, www.kulu.dk.