Læger uden Grænser tilbage i Afghanistan – efter 5 års fravær

Forfatter billede

Læger uden Grænser arbejder i første omgang på et hospital i hovedstaden Kabul og om kort tid også i Helmand-provinsen (hvor de danske soldater opholder sig, red.), skriver organisa-tionen i sit seneste elektroniske nyhedsbrev onsdag.

Usikkerheden i landet bliver værre, og størstedelen af afghanerne har ikke adgang til sundhedsydelser.

I sidste uge behandlede Læger uden Grænser de første patienter på Ahmed Shah Baba- hospitalet i det østlige Kabul. Ahmed Shah Baba skal udvikles til et distriktshospital med bl.a. akutmodtagelse for en del af den afghanske hovedstad, der oplever en kraftig befolkningstilvækst. Mange flygtninge vender nu tilbage og folk fra landet søger til storbyen efter arbejde og mere sikre forhold.

– Vi har absolut ikke planer om at springe ind og overtage. Det er forbløffende at se, hvordan klinikken fortsat har kunnet fungere uden støtte, siger projektkoordinator Sylvie Kaczmarczyk og uddyber:

– Vi begynder med at reparere dele af bygningen og opfører nogle nye områder, så hospi-talet i fremtiden har de nødvendige faciliteter til at yde akut lægehjælp og fungere fuldt ud som distrikts-hospital.

Det har stor betyd-ning, at Læger uden Grænser nu er tilba-ge i Afghanistan, mener Sylvie Kaczmarczyk:

– Læger uden Grænser forlod det centralasiatiske land i juni 2004, efter at 5 medarbejdere blev brutalt myrdet i Badghisprovinsen. På det tidspunkt havde mange håb om, at Afghanistan ville komme sig igen efter års borgerkrig takket være massiv international udviklingsbistand. Det håb er væk i dag. Behovene for medicinsk nødhjælp er igen blevet akutte.

Neutralitet og våbenforbud

For at sikre sin neutralitet accepterer Læger uden Grænser ikke støtte fra nogen regeringer til arbejdet i Afghanistan.

– Det er meget vigtigt, at vi bruger vores tilstedeværelse her til at få et klarere billede af situationen i landet. Fra hvad vi ved i dag, kan vi kun konkludere, at situationen bliver værre. Usikkerheden er stigende, og sundhedssystemet vakler. Og som sædvanlig er det almindelige mennesker, der betaler prisen, fortæller Sylvie Kaczmarczyk

På hospitalet i Kabul er det ikke tilladt at bære våben, og vagterne er instrueret om at både civile og militære besøgende skal efterlade deres våben ved indgangen. Der er også en streng politik om, at ingen patienter må give gaver eller betale for konsultationer eller behandling.

I løbet af efteråret vil Læger uden Grænser også understøtte det skrantende hospital i Lashkargah, hovedstaden i den konfliktramte Helmandprovins. Hospitalet mangler både personale og medicin, og derfor bliver patienterne væk på trods af, at det er det ene af kun 2 større hospitaler i det sydlige Afghanistan.

Se også www.msf.dk