Landskendt journalist sprængte sig ud af “glasklokken”

Forfatter billede

Fødselaren er noget så sjældent som kendt ikke bare i u-landsmiljøet, men også i resten af Danmark; det er ellers ikke hver dag, at nogen i den grad sprænger “glasklokken” som hende.

Hun har været hele vejen rundt i dansk presse, dagblade, fagblade, ugeblade og TV.

Ét sted blev hun særligt længe: I Dansk Røde Kors, idet hun var ansat i den store humanitære organisations informationsafdeling i samfulde 13 år – fra 1986 til 1999 – de sidste fire som informationschef.

Barbara Gram var med til at ændre manges indstilling til Røde Kors ved i skrift og tale at dele sit engagement i denne verdens underpriviligerede med os. Et sisyfos-arbejde, men meningsfuldt som hun selv har betegnet det.

Mange journalister, der var på rejse med hende i u-landene, husker hende som en ualmindelig venlig, engageret og dygtig kollega, der altid var i stand til at rydde problemer af vejen – og på elegant vis.

Voksede op i Aalborg

Barbara Gram er født i Hellerup, men voksede op i Aalborg, hvor hun blev student i 1964.

Efterfølgende blev hun uddannet journalist på Aalborg Stiftstidende og rejste derfra til London for at arbejde som journalist.

Hun vendte dog hurtigt hjem til Danmark, hvor hun fik arbejde på Søndags BT og senere Alt for Damerne (1976-83).

Derfra fortsatte hun sin karriere som freelancer ved Danmarks Radio samt dagblade og fagblade. I 1986 blev hun så ansat i Dansk Røde Kors, hvor hun blev informationschef i 1995.

Fascineret af opgaven

Hun blev fascineret af opgaven med at få pressen til at interessere sig for, at der hver dag verden rundt dør tusinder af børn under fem år.

“Forskellen mellem rig og fattig er vel nok en anelse vigtigere end forskellen på kvinder og mænd”, sammenfattede hun årene overfor “Nordjyske” i et interview i juni 2009.

Hendes underliggende opgave var at få danskerne til lommerne og støtte Røde Kors’ arbejde for nødlidende verden over.

Hun blev også betaget af at arbejde for en verdensomspændende bevægelse, hvis principper om upartiskhed rækker ud over – eller op over – de skel, der ellers deler verden. Race, religion, ideologi for eksempel.

Eller som hun sagde med lidt skarp lud til Kristeligt Dagblad i april 2010 om årene, da Jørgen Poulsen var generalsekretær: “Han ryddede op i utrolig meget dårligdom i organisationen og har ikke fortjent det eftermæle, han siden fik”.

Tilbage til DR – og om lidt lokalpolitik

I 1999-2008 vendte Barbara Gram tilbage til Danmarks Radio, hvor hun var studievært på Deadline og med empati, indsigt og driftssikkerhed gav seerne god orientering og ofrene fair behandling.

I perioden 1985-89 havde Barbara Gram sæde i kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune, hvor hun var viceborgmester valgt på Gentofte-listen, og 1994-96 var hun medlem af Det Etiske Råd.

I foråret 2010 fik hun udgivet sin erindringsbog ”Fisk uden cykel”. Barbara Gram var ikke rødstrømpe og ikke med i ungdomsoprøret, men ifølge bogen var hun en almindelige borgerlig og småhæmmet pige med et ganske almindeligt lavt selvværd.

Tre sejlivede historier

I presseklippene er der hovedvægt på tre historier om Barbara Gram, skrev “Nordjyske” i 2009:

Den om, da filminstruktøren Bille August forlod en direkte “Deadline”-udsendelse og lod hende sidde der. Den om det stressnedbrud, der ramte hende som 56-årig, men som hun kæmpede sig ud af og brugte til at slå et slag for øget opmærksomhed på, “når kroppen siger fra”.

Og så var der den om, da Barbara Gram giftede sig med sig selv. En begivenhed, der er vokset i andres bevidsthed til noget stort og særligt – kvindefrigørelse for eksempel.

“Det var jo bare en fest”, som hun sagde til Nordjyske med et let skuldertræk.

“Det var jo bare negre”

Barbara Gram er for længst holdt op med at undre sig over pressen. At hendes liv skæres ned til tre historier, kan hverken irritere eller overraske journalisten, der på Dansk Røde Kors erfarede, at det ikke afføder historier, at der hver dag dør tusindvis af børn.

Hun fortæller i interviewet om, at Røde Kors engang blev kimet ned af journalister, som ville vide mere om de 30 Røde Kors-medarbejdere, der var blevet dræbt i Burundi.

Interessen døde ud, da det gik op for journalisterne, at “det bare var negre”.

Sådan er vilkårene, og det må man tage som en udfordring, synes Barbara Gram.

Sammenbragt familie

Privat er hun gift med ingeniør Christian Michael Rottbøll, der voksede op som ældste søn på Børglum Kloster i Vendsyssel og tilsammen har de fire voksne børn og endnu flere børnebørn.

Hun præsterede at omtrent kopiere sin mors sammenbragte familie med dine, mine og vores børn. Barbara Gram bragte sin datter med ind i ægteskabet i 1982, Michael et barn af hvert køn, og sammen har de fået en søn.