Langsigtede mål kvalt i aktuelle kriser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Debatten om bæredygtighedsmål i FN drukner – igen – i aktuelle kriser. Men de aktuelle kriser bunder i de langvarige problemstillinger som fattigdom, ulighed og mangel på demokrati, som verden ikke har fået bugt med, mener MS.

Det er måske forudsigeligt, men ærgerligt at stort set samtlige statsledere valgte at fokusere på symptombehandling frem for forebyggelse i deres udmeldinger ved FNs generalforsamling.

Sådan lyder vurderingen fra Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær i kølvandet på de sidste dages taler fra verdens statsoverhoveder. Sådan skriver organisationen på sin nyhedsside fredag og fortsætter:

“Det er blevet sagt mange gange de seneste dage, at verden står over for et usædvanligt stort antal konflikter og humanitære kriser i øjeblikket. Det er desværre sandt. Men hvordan man end vender og drejer det, bunder mange af disse alvorlige og akutte problemer i langvarige tilstande af fattigdom, ulighed og mangel på reelt demokrati. Hvis vi skal løse de udfordringer, er der brug for en ambitiøs dagsorden for de bæredygtige udviklingsmål, som generalforsamlingen skal vedtage næste år,” siger Frans Mikael Jansen fra New York.

“FNs Generalsekretær Ban Ki-moon satte en vigtig og overraskende progressiv agenda i sin rapport op til sidste års generalforsamling. Han satte barren højt med en mere politisk tilgang til fattigdomsbekæmpelse frem mod 2030, som skal handle om at mindske ulighed, forbedre regeringernes evne til at sikre borgeres rettighed og stå til ansvar for deres befolkninger og de mål og forpligtigelser som skal gælde alle lande – ikke kun for de fattige,” siger Frans Mikael Jansen. 

17 globale målsætninger

Sidste år lagde Generalsekretær Ban Ki-moon op til en ambitiøs dagsorden for en bæredygtig global udvikling, og i år er der fremlagt 17 globale målsætninger, som skal forpligte alle lande.

“Det er et vigtigt skridt, at man nu direkte taler om at afskaffe fattigdom og begrænse ulighed og om at omstille produktion og forbrug, så vi ikke ødelægger fremtidige generationers overlevelsesmuligheder,” siger Frans Mikael Jansen.

“Men der mangler stadig en klar strategi for, hvordan lande og virksomheder skal stilles til regnskab for at sikre disse mål, og der mangler finansiering til at sikre målenes realisering”.

Spørgsmålet om finansiering skal drøftes på et møde i Etiopiens hovedstad i juli næste år.

Danmark skal frem i bussen

Frans Mikael Jansen mener, Danmark må frem i førersædet og komme med konkrete forslag til mødet.

Danmark har satset alt for ensidigt på den private finansiering og forsømt at presse på for alternativ offentlig finansiering samt for en mere katalytisk anvendelse af den eksisterende offentlige finansiering, lyder det fra ham.

Rapporten The Elephant in the Room, som MS udgav op til FN-mødet, påpeger eksempelvis, at en målrettet indsats for at gøre op med skattespekulation og skattely vil kunne skaffe ekstra indtægter til statskasserne i både nord og syd, og dermed udgøre en vigtig del af finansieringen af den globale udviklingsplan som de nye SDGer skal tegne.  

“Spørgsmålet om hvor pengene skal komme fra er stadig den store udfordring, som man ikke rigtig taler om. Men vores rapport viser, at det kan lade sig gøre at finde flere midler til udvikling og forebyggelse, hvis vi er villige til at fordele kagen anderledes og mere retfærdigt. Det handler om at sætte en stopper for de normer, som modarbejder bæredygtig udvikling og at fordele ressourcer på en mere retfærdig måde.  

Læs mere om rapporten The Elephant in the Room i artiklen MS og ActionAid: Nye udviklingsmål bliver meningsløse uden finansiering