Lars Barfoed: Alt for voldsomt at skære to-en-halv milliard

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Venstres forslag om at barbere 2,5 mia. kroner af den danske udviklingsbistand allerede næste år får nu også kritik fra partiets nærmeste samarbejdspartner, de Konservative, skriver Politiken lørdag.

Formand Lars Barfoed advarer mod at skære bistanden fra nu 0,83 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) helt ned til 0,7 pct.

“Vi synes, det er for voldsomt. Det vil være en meget betydelig opbremsning at gennemføre fra det ene år til det andet. Derfor siger vi: Lad os rulle udviklingsbistanden til niveauet, da vi forlod regeringsmagten (0,8 procent af BNI, red.)”, siger Barfoed til avisen.

De konservative har intet imod skattelettelser, men konsekvenserne er for store af en så hurtig beskæring af netop udviklingsbistanden, mener Lars Barfoed:

“Vi har et omfattende bistands-program fra dansk side. Og mange ude i verden er afhængige af den indsats. Derfor vil det få skadelige følger for projekter og mennesker, som er i nød, hvis man bremser så hårdt op fra det ene år til det andet”.

En udviklings-bistand på 0,7 procent vil i givet fald være det laveste i Danmark siden 1979.

Venstre understreger, at Afrika ikke skal holde for, men tilføres flere midler. Også Syrien og Afghanistan er friholdt. Partiet vil ikke direkte sætte lande på sin beskæring, men logik tilsiger, at der må være tale om bl.a. Latinamerika og Asien.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) advarer stærkt mod sparehugget:

“Det er både populistisk og uansvarligt at spare på fattige mennesker, der ikke kan stemme i Danmark”, anfører han i en pressemeddelelse.