Kommentar af Jesper Søe, U-landsnyt.dk
Det var jo nok et tilfælde, at det opinionsforvoksede Dansk Folkeparti indvarslede besparelser på u-landsmidlerne for 2,5 milliarder kr., hvis det får magt som det har agt, samme dag som Lars Barfoed meldte sin afgang som konservativ partileder.
Til gengæld er begge dele betegnende for den situation, bistandsmidlerne vil befinde sig i ved et eventuelt regeringsskifte efter næste valg. For udover Folkepartisternes stigende styrke og genfremsatte krav på sommergruppemødet i Kolding er to vigtige diger mod sparebølgen nu gennembrudt.
Det er dels Venstres holdning, som har ændret sig så grundlæggende, at man på forhånd har meldt omgående besparelser ud for 2,5 milliarder, dels formandsskiftet i Det konservative Folkeparti.
Når det sidste er vigtigt hænger det sammen med, at Lars Barfoed var den eneste partileder i blå blok, som klart og vedholdendet har sagt fra overfor de voldsomme sparekrav.
“Det er for voldsomt”
Som Barfoed udtalte om Venstres sparekrav og ønske om at sænke bistanden til 0,7 pocent af bruttonationalindkomsten (BNI) i september sidste år:
“Vi synes, det er for voldsomt. Det vil være en meget betydelig opbremsning at gennemføre fra det ene år til det andet. Derfor siger vi: Lad os rulle udviklingsbistanden til niveauet, da vi forlod regeringsmagten (0,8 procent af BNI, red.)”.
De konservative har intet imod skattelettelser, men konsekvenserne er for store af en så hurtig beskæring af netop udviklingsbistanden, mener Lars Barfoed:
“Vi har et omfattende bistandsprogram fra dansk side. Og mange ude i verden er afhængige af den indsats. Derfor vil det få skadelige følger for projekter og mennesker, som er i nød, hvis man bremser så hårdt op fra det ene år til det andet”.
En udviklingsbistand på 0,7 procent vil i givet fald være det laveste i Danmark siden 1979.
Ikke desto mindre kan det lyde tilforladeligt på papiret med de procenttal – 0,7 og 0,8. Men der gemmer sig milliarder i forskellen.
Og det er intet nyt i den u-landsvenlige holdning fra Barfoeds side. Den har han haft i årevis – se telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/11-02-07/lars-barfoed-k-dansk-bistand-m-gerne-stige-igen
Ingen magtdeling – men Brian Mikkelsen
Samtidig peger alt foreløbigt på, at den detroniserede partileder ikke opnår en magtdeling i partitoppen, sådan som hos Venstre.
Ifølge Ekstra Bladet torsdag afviste hans påståede “bødler” – tidl. minister Brian Mikkelsen og partiets næstformand, borgmester Michael Ziegler – således, at han kunne blive politisk ordfører i et slags parløb med den nye i stolen, Viborg-borgmesteren Søren Pape Poulsen.
Parlamentarisk leder bliver dermed Brian Mikkelsen og han har aldrig været nogen særlig fortaler for u-landsmidlerne.
Tværtimod spillede han i 2010 en central rolle i at skære løs – se telegrammerne http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/20-05-10/konservative-nu-til-tale-med-om-nye-besparelser-pa og http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-05-10/dansk-folkeparti-satte-sig-igennem-kommunerne-slip
EUs tidl. udviklingskommissær, Poul Nielson (S), rettede senere skarp kritik af Brian Mikkelsens holdninger i en blog her på U-landsnyt.dk – se http://www.u-landsnyt.dk/blog/27/den-ultimative-samt-nkning
Når vi gør det op…
Summa summarum kan vi med de udviklingspolitiske briller på negativt konstatere:
* Vi ved reelt intet substantielt om Søren Papes holdning til u-landene og dansk bistand
* Vi må affinde os med, at hverken EU-kommissær Connie Hedegaard eller Frederiksbergs fhv. borgmester Mads Lebech tilsyneladende var inde i billedet som afløser
* Lars Barfoeds fortsatte indflydelse er usikker
* Hans trofaste væbner, tidl. udenrigsminister Per Stig Møller, forlader Folketinget efter næste valg – og dermed en god ven af dansk bistand
Og med de positive briller:
* Sikrer den nye formand fremgang vil det styrke den u-landsvenlige fløj hos de borgerlige
* Resulterer dette følgeligt i en ny VK-regering vil der stadig være et lille drivanker efter spareskuden.
Udgydelser med snævert udsyn mod syd
Tilbage er kun at håbe, at strømningerne med internationalt udsyn i partiet får bedre kår end det eftermæle, Lars Barfoed har fået hos de konservatives byrådsleder i Aarhus, Marc Perera Christensen.
Perera kaldte ham i en mail til Berlingske “partiets dårligste leder nogensinde, men han bliver forhåbentlig blot et parentes i vor historie”.
På vegne af globalt interesserede og engagerede danskere kan man vist godt tillade sig at sige, at den aarhusianske lokalpolitikers karakteristik af den fagligt dygtige og retlinede Barfoed er oprørende ensidig.
Så ensidig, at kritikerens horisont vel vanskeligt rækker længere end til Kongeåen, Kruså eller Ejderen, som de nationalkonservative i sin tid ønskede som grænseflod mod syd.
For vi andre ved udmærket, hvad vi mister. I et lidt større perspektiv.
