Lars Elle blir 70

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ministerråd og tidl. souschef i Danidas evalueringskontor, civilingeniør Lars Elle, Vedbæk, fylder 70 onsdag d. 19. marts 2014.

Når en skoleklasse, en Rotary-forening eller et hold studerende skal høre om dansk udviklingsbistand, har der været bud efter fødselaren. Efter 30 år i Danida og endnu flere med praktisk bistandsvirke som udsendt af private firmaer er han en efterspurgt foredragsholder, også efter pensioneringen i 2009.

Lars Elle er født i Århus, student fra byens katedralskole og blev cand.polyt. i 1968 med speciale i vejbygning, trafik- og byplanlægning. Han kom til planlægnings-konsulentfirmaet Hoff og Overgaard og blev kort efter udsendt til en planlægningsopave i Ghana.

1969-83 var der bud efter Lars Elle til Danida-finansierede opgaver i Afrika, Asien og Sydamerika, fra 1977 i regi af Carl Bro, som nu var hans arbejdsgiver. Den 1. december 1983 blev han ansat som konsulent i Danida.

Efter tre år som konsulent hjemme på Asiatisk Plads gik turen i 1986 til posten som bistandsråd på ambassaden i Nairobi (1986-89), derpå blev han igen konsulent og senere fuldmægtig hjemme, indtil han drog ud i 1994 for at overtage posten som ambassaderåd i Ghanas hovedstad, Accra.

Fra 1. januar 1998 kom han hjem til det dav. Evalueringssekretariat og blev souschef under Niels Dabelstein. Dabelstein fik dermed en yderst kompetent herre som næstkommanderende i arbejdet med at eksaminere den danske udviklingsindsats i Den 3. Verden.

Efter pensioneringen har Lars Elle i sit firma CSI Konsult (Common Sense Inc.) udført opgaver for både Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og – evalueringskontoret i Danida.

Elle er medlem af bestyrelserne for Vedbæk Vikingelaug og udenrigsministeriets Pensionistforening.

Han er på 47.ende år gift med Birgitte Elle. Parret bor i Henrikshave i stationsbyen ved Øresundskysten og har tre børn og tre børnebørn – med et fjerde på vej.