Kommentar i Berlingske Tidende tirsdag af generalsekretæren for Amnesty Danmark
Af Lars Normann Jørgensen
Justitsminister Lene Espersen (K) har bedt Straffelovrådet om at overveje, om tortur skal være forbudt i den danske straffelov.
Berlingske Tidende skriver i sin leder 26.11., at “forhåbentlig vil rådet opdage, at tortur faktisk i forvejen er forbudt. Der er vel en pæn, lille håndfuld paragraffer i straffeloven, herunder voldsparagrafferne, som tortur falder ind under, så hvorfor skal tortur nu være ekstra forbudt?”
Der er ingen tvivl om, at en væsentlig del af det, tortur omfatter, er dækket af straffeloven. Spørgsmålet er imidlertid, om hele FNs definition af tortur, som Danmark er forpligtet af, er dækket af det nuværende indirekte forbud.
Tortur er ikke almindelig vold, men myndighedernes helt særlige overgreb på et menneske. 2 gange har FNs (anti-)Torturkomite gjort bemærkninger til den danske regering om, at den ikke finder, at den nuværende straffelov dækker tilfredsstillende.
Samme synspunkt er mange danske jurister nået frem til. Derfor har Amnesty bedt om, at tortur blev udtrykkeligt forbudt i straffeloven med udgangspunkt i FN-konventionens definition.
Der er altså en klar juridisk begrundelse for, at tortur skal være – ikke ekstra – men udtrykkeligt forbudt.
Berlingske Tidende skriver i lederen, at Lene Espersen er optaget af, at Amnesty Danmark har indsamlet 145.000 underskrifter til støtte for ønsket om et udtrykkeligt forbud. “Men lovgivning foregår ikke via underskriftsindsamlinger”, skriver man.
Heri har man ganske ret. Loven skal ændres, fordi argumenterne for vejer en hel del tungere end argumenterne imod. Underskriftsindsamlingen tjener et andet formål. Den er løftestang for at få problemet synliggjort og højere op på den politiske dagsorden.
Accepten af tortur har de seneste år været stigende. USAs regering har accepteret det. Den britiske regering har accepteret vidneudsagn fremkommet under tortur (bare torturen ikke er foregået i Storbritannien).
I Danmark hørte vi sympatitilkendegivelser til denne udvikling. Det sikreste bolværk i vore egne demokratiske lande mod, at politikerne henfalder til at acceptere tortur (i første omgang mod mistænkte for terror) er befolkningernes klare afstandtagen fra torturen.
Amnesty har samme forventning om en udtrykkelig præcisering af torturforbuddet til den militære straffelov, således at der for såvel militære som civile myndighedspersoner ligger helt klare retningslinjer og klar legitimitet til at sige fra, slutter Lars Normann Jørgensen.
Kommentaren stod i Berlingske Tidende tirsdag den 13. deecember 2005.
Læs også telegrammet “Berlingske: Ren signalpolitik at dobbelt-forbyde tortur” i rubrikken “Nyt fra den 3. Verden”, dato 26.11.05, her på u-landsnyt.dk
