Laver kulturrejse til Etiopien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Christina Nordentoft arbejder til dagligt på Ørestad Gymnasium i København, men den 33-årige gymnasielærer er også grundlægger af et lille nyt specialrejsebureau, der gør i kulturrejser til et af Afrikas mest spændende lande: Etiopien.

På websitet www.etiopienrejser.dk fortæller Christina Nordentoft om baggrunden for rejsebureauet:

“I midten af 1990erne drog jeg som nyudsprunget student til Etiopien med Røde Kors. Mit kendskab til landet var dengang baseret på mediedækningen af
sultkatastrofen midt i 1980erne. Derfor blev jeg meget forundret, da Etiopien viste sig at være bjergrigt og overordentligt grønt og frodigt.

Ligeledes var forbløffelsen stor ved mødet med etioperne, der viste sig at være alt
andet end fluebefængte folk med udsultede kinder, som ventede på nødhjælp. I
stedet mødte jeg utrolig stolte mennesker med en stærk nationalfølelse samt stolte
religiøse og kulturelle værdier og traditioner.

Etiopien har som et af de eneste lande i Afrika aldrig været koloniseret, og det mærkes straks. Jeg fascineredes af disse folk i deres smukke højland i en sådan grad, at jeg har holdt kontakten siden.

At udforske Etiopien er en oplevelse for livet – som jeg ønsker flere skal have. Derfor arrangerer jeg nu i samarbejde med en etiopisk ven (33-årige Belayneh Worku, der er elektriker hos Ethiopian Electric Power Corporation i Addis Abeba) en rejse, hvor deltagerne får mulighed for at opleve både den imponerende etiopiske natur og etioperne og deres kultur på helt tæt hold.

Hensigten er at bibringe deltagerne dybere indsigt i landets sjæl end en almindelig turistrejse ville give.

Fra mine rejser ved jeg, at det at være ”kulturel” turist er forholdsvist krævende. Derfor har vi sammensat en rejse hvor ”ind-i-kulturen-oplevelser” kombineres med almindelige turistaktiviteter.

Dette koncept danner ramme om en unik ferie rig på anderledes oplevelser til alle, der har lyst at prøve kræfter med Etiopien, men det henvender sig også til dig/jer, som har særlig interesse for landet med en forestående eller allerede gennemført adoption for øje”.

Rejsen koster 17.850 kr, der er plads til ca. 10 deltagere og den foregår i tidsrummet 2. – 17. februar 2008.

Se også i u-landsnyts kalender under dato 14.11.07