LD og ATP sælger ud af aktier i Burma-belastet træimportør

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

2 store pengetanke i offentligt eje, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, og Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP. har inden for den første uge af Burmateak-kampagnen meddelt Fondsbørsen, at de har solgt en del af deres aktier i den kritiserede teaktræsimportør Dalhoff Larsen og Hornemann (DLH), anfører Burma Støttegruppen i en pressemeddelelse mandag.

LD og ATP er i årevis blevet opfordret til at sælge deres aktier i DLH både af Regnskovsgruppen Nepenthes og Den Danske Burma Komite.

DLH er nemlig verdens største hårdttræshandler, og det er især virksomhedens store import til Danmark, der betyder, at Danmark har den højeste import af Burmateak pr. indbygger målt i forhold til andre EU-lande.

Oplysninger om DLHs og andre teakimportørers rolle kan læses i Burma Støttegruppens rapport “Danske Burma-tømmermænd”, som findes i sin helhed her på u-landsnyt.dk under dato

LD og ATPs salg af DLH-aktier er også beskrevet mandag i dagbladet Informations artikel “Pengetanke sælger ud af Burma-aktier”.
 
Her er sagsforløbet, som græsrødderne i Burma Støttegruppen fremstiller det:

DLH er overraskende løbet fra en aftale om at trappe Burmateak-importen ned med 10 procent om året. Planen, der betød, at DLH skulle trække sig ud af Burma over en 10-årig periode, er beskrevet i flere artikler, der f.eks. kan hentes over Infomedia.

Planen er også beskrevet i DLHs årsrapport 2001. Her er uddrag fra rapporten: “…DLH-Gruppen har i mange år forhandlet teaktræ fra Burma, og det årlige køb beløb sig til ca. 30 mio. kr. Med baggrund i en resolution af ILO og samtaler med større aktionærer har DLH undersøgt mulighederne for at flytte import af teaktræ fra Burma til andre leverandørlande. På grundlag heraf blev det – med nuværende politiske og miljømæssige forhold i Burma – besluttet at reducere importen fra Burma med 10 procent fra og med 2002.”

Meldingen om, at DLH ikke mere vil skære ned, fremgår bl.a. af e-mail fra DLH til Burma Støttegruppen 26. februar 2004. Her skriver miljøchef Erik Albrechtsen, DLH, bl.a.:

– Vi har ikke reduceret yderligere, idet en DLH “boykot” af Burmateak reelt kun har effekt, hvis vore kunder også fravælger denne træart. Hvis de ikke fravælger Burmateak, får DLHs holdninger ingen betydning for Burmas salg af teak, da der blot vil være andre aktører, som overtager DLHs handel med teak.

Meldingen chokerer både Burma Støttegruppen, Den Danske Burma Komité og Nepenthes. Nedtrapningen var nemlig en aftale, som bl.a. LD og ATP pressede DLH til i generalforsamlingen i 2001.

Ved Burmateak-kampagnens start 2. marts i år gjorde DLH det klart i TV-Avisen, at man er imod boykot. Virksomheden gav ikke udtryk for, at den vil holde sig fra Burmateak.

Dagen efter gjorde DLH det klart på sin hjemmeside, at man ikke lader sig påvirke af en kampagne; uanset at kampagnen både afslører DLHs voldsomme engagement i Burma, og viser, at det især er DLH, der er årsag til, at Danmark har EU-rekorden i import af Burmateak målt pr. indbygger.

2 dage efter Burmateak-kampagnen er gået i gang, kom der oplysning fra Fondsbørsen om, at LD ikke længere er storaktionær i DLH. Før havde LD 9,2 procent af aktierne – nu har de højest 5 procent.

6 dage efter Burmateak-kampagnen er gået i gang, nemlig mandag d. 8. marts, begyndte også ATP, en anden større aktionær, at sælge sine aktier i DLH. Det fremgår af Fondsbørsen.

LD siger officielt intet negativt om DLH. Hvis fonden gjorde, ville det også være farligt: VK-regeringen, der gerne ser en mulighed for at slagte den socialdemokratiske opfindelse LD, og i stedet indføre “frit valg på alle hylder”, ville elske, hvis LD udtalte, at man sælger aktier af politiske årsager.

Der er formentlig flertal i i Folketinget for at gennemføre en form for sanktion eller handling mod Danmarks store import fra bl.a. teak fra Burma.

Burmateak-kampagnen har kontakt til en række folketingsmedlemmer i ønsket om at få sanktioner mod Burmateak og få en bedre forbrugeroplysning. Flere oplysninger herom fås hos Burma Støttegruppen.

Kontaktperson: Bjarne Ussing, talsmand for Burma Støttegruppen,
Tlf.: 33 25 18 40, Mobil: 22 66 34 95, Email: [email protected]

Læs også “Nepenthes presser dansk tømmergigant”, 09.03.04, og “Rapport om Danmarks import af Burmateak – Danske Tømmermænd (1 og 2)”, 02.03.04, her på siden