Fødselaren har stiftet nært bekendtskab med dansk og international udviklingsbistand udfra en miljøvinkel.
Efter en matematisk studentereksamen fra Sorø Akademi i 1964 gik vejen for gårdejersønnen fra Skælskør-kanten videre til Københavns Universitet, hvor Leo Larsen startede på geologi.
En lærer på universitetet opfordrede ham til at specialisere sig i hydrogeologi, og hurtigt blev han involveret i vandprojekter rundt om i verden, herunder på Grønland, som han mange gange siden er vendt tilbage til.
Eksamen som cand.scient. kom i hus i 1973, og samme år startede Leo Larsen i Miljøministeriet, hvor han efterfølgende – med afstikkere – har tilbragt mange år af sin karriere på forskellige poster, under forskellige ministre og ad flere omgange.
Sidst, og før direktørposten i Sund & Bælt, som departementschef i Miljøministeriet 1999-2004.
Tilknytnngen til bistandsarbejdet kom allerede i 1974-75, da han var udsendt af FN som rådgiver i hydrologi til bjergenklaven Lesotho inde midt i Sydafrika.
Her arbejdede han et år med vandforsyning – et år, som han med egne ord har betegnet som både fantastisk og meget anderledes.
I 1983-84 var han ansat som bistandskonsulent i Danida og på opgaver rundt om i verden, bl.a. Indien, Bangladesh og Afrika
Karrieren frem til 1984 kunne godt have banet vejen ind i diplomatiet, men så kaldte Vandkvalitetsinstituttet, hvor han havde været før, og denne gang med tilbud om direktørposten, som Leo Larsen bestred fra 1984 til 1993.
Han var tillige medlem af det dav. rådgivende U-landsråd (Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde) fra 1987 til 1996.