COP19: Det endelige resultat efter fjorten dages intense forhandlinger om klodens fremtid ved COP19 i Warszawa blev ikke så ambitiøst som håbet, men der var trods alt enighed om de milliarder, der skal støtte de fattigste lande i at indfri deres klimaforpligtelser, skriver Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Der skete markante fremskridt på den del, der handlede om finansiering, hvor Danmark som forhandlingsleder spillede en hovedrolle sammen med Uganda, skriver Klima-, Energi,- og Bygningsministeriet lørdag.
Også i forhold til at få sat rammerne frem mod en stor klimaaftale for alle verdens lande skete der fremskridt, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.
“Vi fik sådan set det resultat, vi gik efter – både i forhold til finansiering og en køreplan frem mod Paris i 2015; men det er ikke en prangende køreplan, og forhandlingerne viste tydeligt, at det bliver en kæmpe udfordring at lande en global klimaaftale om to år”, siger Martin Lidegaard.
På dette års klimakonference var et af de største spørgsmål, hvordan man skaffer de mange penge, der skal til for at skrue op for indsatsen frem mod 2020.
Martin Lidegaard var udpeget til at lede forhandlingerne sammen med Ugandas finansminister Maria Kiwanuka. Det lykkedes at nå frem til et kompromis, som sikrer stigende bidrag fra offentlige kasser og samtidig leverer en definition af de private klimainvestringer i ulandene, som kan komme til at spille en helt central rolle i fremtiden.
“De rige lande har lovet, at de gradvist vil skrue op for de offentlige pengestrømme, til gengæld er alle enige om, at der også er brug for private midler, hvis vi skal lande på 100 milliarder dollars om året i 2020. Det er et markant resultat, som jeg er stolt af”, siger Martin Lidegaard.
EU kæmpede for, at der blev vedtaget en tidsplan frem mod COP21 om to år, hvor der skal vedtages en global aftale, som skal træde i kraft i 2020. Efter hårde forhandlinger blev der vedtaget en tidsplan, men den blev ikke så stram og konkret, som EU havde ønsket.
“Landene skal senest i marts 2015 melde ind, hvilke nationale initiativer, de har tænkt sig at tage for at reducere udledningen af drivhusgasser. Det giver os derefter ni måneder til at finde ud af, hvad vi skal gøre yderligere for at holde to graders målet. Jeg havde gerne set, at indmeldingerne var kommet tidligere, men det er det muliges kunst”, siger Martin Lidegaard.
