Lidegaard svarer på Gaza-kritik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Udenrigsministeren giver svar efter mailkampagne om Gaza-konflikten. Regeringen har iværksat en række konkrete politiske initiativer, der har til formål at bidrage til at løse den ulykkelige konflikt, siger Lidegaard.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) giver nu svar på kritikken af, at han og Danmark ikke gør tilstrækkeligt i forbindelse med den aktuelle konflikt mellem Israel og palæstinensiske grupper i Gaza.

Det kommer som respons på en kampagne, der har resulteret i læssevis af mails i de ministerielle mailbokse.

”Ligesom jer, der har sendt brevet og mange, mange andre danskere, er jeg dybt rystet over de seneste ugers aggressive opblussen af konflikten mellem Israel og Palæstina og de tragiske tabstal især blandt palæstinenserne i Gaza, hvoraf mange er uskyldige børn,” indleder Martin Lidegaard sit svar.

”Jeg har, som I selv påpeger, gentagne gange understreget, at Israel i sin respons på raketangrebene fra Hamas og andre grupper i Gaza er gået langt over grænsen, og at antallet af civile tab som følge af de israelske militære operationer er uacceptable.”

Arbejder for en langsigtet, politisk løsning

Derpå går ministeren i rette med kritik af, at Danmark ikke handler i forhold til konflikten.

Lidegaard remser op, at han over for sine EU-kolleger har argumenteret for en uvildig, international undersøgelse, der skal granske mulige krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret begået af alle parter i konflikten.

Derudover er Danmark med til at arbejde for en langsigtet, politisk løsning, siger Lidegaard.

”Selvom en våbenhvile og en ende på civilbefolkningens akutte nød er den absolutte førsteprioritet, så er israelerne og palæstinenserne, med støtte fra det internationale samfund, nødt til at arbejde seriøst på en langsigtet, politisk løsning, der adresserer de grundlæggende årsager til den ulykkelige situation i Gaza,” skriver han.

 

Læs hele Lidegaards svar på Udenrigsministeriets hjemmeside