Lille parti føler sig forbigået af Folkekirkens Nødhjælp

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

“Folkekirkens Nødhjælp bortcensurerer Minoritetspartiet”. Sådan skriver det lille parti i en pressemeddelse, der gør det helt tydeligt, at dette valgs nye parti ikke er tilfreds med, at de er udeladt af Folkekirkens Nødjhælps partitjek på nettet, skriver Politiken onsdag.

Her kan man som bruger teste hvilket parti, der bedst repræsenterer ens holdninger på u-landsbistand (se også “Folkekirkens Nødhjælp har ringet til kandidaterne…” på u-landsnyt.dk, dato 22.01.05, under Dansk bistand).

Men selv om man er enig med Minoritetspartiet på dette område, vil det ikke fremgå, for nødhjælpsorganisationen har med vilje valgt at udelade partiet.

Det sker for at spare penge – helt præcis 4-5.000 kr. – og det lægger strategirådgiver Rasmus Helveg Petersen da heller ikke skjul på. – Et parti sparet, er et parti tjent, skriver han i et svar til Minoritetspartiet.

Folketingskandidat for del lille parti, professor Niels I. Meyer, er fortørnet.

– “Et parti sparet er et parti tjent”, lyder i mine øren som et alt andet end et demokratisk princip. Derfor må jeg beklageligvis tage skarp afstand fra de metoder, Folkekirkens Nødhjælp tager i brug for at påvirke vælgerne i valgkampen.

– Det er ikke rimeligt, at en humanitær organisation så ensidigt understøtter en partipolitisk dagsorden, siger han med henvisning til, at Rasmus Helveg Petersen uden held søgte opstilling som folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Holbæk-kredsen.