Lubange bliver første mand for ICC

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Siden 2003 har 18 dommere siddet klar ved den internationale straffedomstol i Haag (ICC). En permanent domstol til behandling af individuelle sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

I år kommer den første sag for, når den tidligere congolesiske militsleder Thomas Lubange, kræves retsforfulgt for sin brug af børnesoldater i den fem år lange borgerkrig, der sluttede i 2003.

Vidner fortæller hvordan børnene blev brugt som personlige bodyguards for Lubange, når de da ikke blev tvunget forrest i kampene mod rivaliserende etniske grupper. Lubange ventes at erklære sig uskyldig i seks anklager om at rekruttere og bruge børnesoldaterne.

ICC er en uafhængig domstol, der er tænkt til at afløse de ad hoc domstole, der har været oprettet efter f.eks. 2. Verdenskrig og folkedrabet i Rwanda.

Den bygger på en mellemstatslig aftale som foreløbig 108 lande har tilsluttet sig. Ikke alle har dog ratificeret aftalen, som giver ICC lov til at retsforfølge landenes statsborgere for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Foreløbig har domstolen udstedt 12 arrestordrer og forbereder netop nu den første egentlige retssag.

FAKTA:
Thomas Lubange
Leder af the Union of Congolese Patriots, en etnisk Hema milits.
Anklaget for at rekruttere børn under 15 år som soldater.
Siger selv, at han prøvede at bringe fred til Congos østlige Ituri region.
Han blev arrasteret i Kinshasa i 2005 af FN-styrker og bragt til Haag hvor han har siddet fængslet siden 2006.