Udenrigsordfører og tidl. partiformand og udenrigs- og finansminister Mogens Lykketoft (S) langer i et indlæg i Berlingske Tidende onsdag ud mod VK-regeringens sparehug over den danske u-landsoplysning, som han mener er udtryk for et ønske om at lukke munden på røster, der kan være irriterende og kritiske overfor de milliardstore nedskæringer i u-landshjælpen.
Af Mogens Lykketoft
Det har været spændende dage: Ministre og en ordfører fra Dansk Folkeparti har fremført og ædt i sig igen de mest afslørende udtalelser om, hvad de egentlig går og mener.
Når vi får disse glimt af ærlighed om det borgerlige projekt, så får vi også den egentlige forklaring på en ellers uforklarlig nederdrægtighed, som Anders Fogh, Thor Pedersen og Pia Kjærsgaard har smuglet ind i finanslovsforslaget for 2006 – nemlig et forbud mod, at de folkelige organisationer, der står for en stor del af u-landsbistanden i samarbejde med staten, må bruge statspenge på oplysning om projekterne i udviklingslandene.
Det betyder 32 mio. kr. mindre næste år til at informere om Danmarks indsats for international udvikling.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs er sendt i byen med en forklaring om, at det er bedre at bruge de 32 mio. kr. ekstra i de fattige lande, og at Mellemfolkeligt Samvirke, Ibis, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp osv. bare kan samle penge ind blandt medlemmerne til oplysningsarbejdet.
Samt en antydning af, at der måske nærmest er for megen oplysning om u-landsprojekter i øjeblikket.
Men sandheden er, at regeringen ønsker mindre og mere statsdirigeret oplysning om udviklingsindsatsen. Man vil lukke munden på en række røster, der kan være irriterende og kritiske overfor over for de milliardstore nedskæringer i u-landshjælpen.
Regeringens angreb på det uafhængige informationsarbejde ligger helt i forlængelse af den indsats, der er gjort for at skræmme kritiske røster i Danmarks Radio til selvcensur og lukningen af i snesevis af røster fra folkelige foreninger ved afskaffelsen af portostøtten til deres medlemsblade.
Regeringen ved udmærket, at foreningsdanmark ikke kan skaffe 32 mio. kr. til u-landsinformation ved private bidrag. Og man ved også, at denne information er helt nødvendig for at fastholde en folkelig forståelse for, at vi skal gøre en indsats.
Sandheden er, at når der ikke må bruges penge på at informere om, hvad der foregår, så bliver det lettere at skære i u-landshjælpen og fortsætte med at skubbe uvedkommende projekter ind under den reducerede ramme for hjælp til fattige lande!
Set i dette lys er regeringens attentat mod u-landsoplysningen ikke overraskende.
Alligevel er initiativet meget mærkværdigt, eftersom både FN og EU har anbefalet, at der bruges flere statspenge til oplysning. En opfordring, som vore svenske og norske broderfolk lever op til ved at lade de folkelige organisationer bruge henholdsvis 113 og 68 mio. kr. fra u-landsbevillingen til oplysning, mens den danske regering mener, der fremtidigt skal bruges nul kroner.
Vi ved, at alle, der har forstand på u-landsarbejde, advarer om konsekvenserne af at sabotere oplysningsarbejdet.
Jeg er overbevist om, at Udenrigsministeriet er imod beslutningen om at skære i oplysningsbevillingen, og jeg tror de Konservative skammer sig over den.
Mon ikke også der langt ind i det liberale Venstre er undren over dette angreb på ytringsmulighederne for dem, der gør et stort og frivilligt arbejde på u-landsfronten.
Derfor håber jeg, at anstændige borgerlige kræfter vil stoppe dette (DF-inspirerede?) forsøg på at forhindre folkeoplysning og folkelig opbakning bag vores u-landsindsats, slutter Mogens Lykketoft.
Indlægget stod under Debat i Berlingske Tidende onsdag den 5. oktober 2005.
