Phan Sopheak blev i slutningen af marts forsøgt myrdet. Det skete under patruljering af Prey Lang, den skov hun og hendes folk er vokset op i og hvis levegrundlag beror på.
Hun er en del af Prey Lang Community Network (PLCN) en græsrodsbevægelse kæmper for at redde Prey Lang. Skoven der strækker sig over fire provinser i det nordlige Cambodja, og er den største tilbageværende lavlandsregnskov i Sydøstasien. Gruppen er tildelt FN Equator Prize i 2015 under Paris klimatopmødet, en pris som gives for fremragende resultater i en bæredygtig udvikling.
Kampen for at beskytte Cambodjas skove bliver mere og mere blodig med mindst fem dødsfald i forbindelse med logning siden 2007. Og senest blev Sopheak angrebet:
“Det var omkring 01:00, og jeg sov i en hængekøje og den mistænkte kom bare og hakkede på mine fødder. Så råbte jeg om hjælp, og den mistænkte flygtede, ” udtaler hun til Cambodia Daily.
Sopheak var på patrulje i skoven da hun blev angrebet i sin hængekøje. Medlemmer af PLCN mener, at hendes angribere forsøgte at skære halsen over på hende, men i stedet blev hendes fødder alvorligt såret.
“Vi har på fornemmelsen at den, der overfaldt hende var fra den sidste gruppe af illegale loggere vi stoppede. Efter aktivisterne konfiskerede deres motorsave, ønskede de (loggerne. red.) hævn” sagde Thai Bunleang fra PLCN til Cambodia Daily og tilføjer, at han har informeret det lokale politi om hændelsen.
Galoperende tab af trædække i Cambodja
Spændingerne omkring skovene i det sydøstasiatiske land følger den fældning som foregår i landet. Raten for afskovning er blandt de største i verden:
”I løbet af de sidste femten år har tabet af trædække i Cambodja accelereret hurtigere end i noget andet land i verden. Dette sætter aktivister som Sopheak op imod magtfulde økonomiske interesser, der ofte bakkes op af statslige kræfter” udtaler Josie Cohen, fra Global Witness om hændelsen i en pressemeddelelse.
PLCN oplever regelmæssig chikane fra domstole, politi og soldater i Cambodja. Derudover er embedsmænd involveret i træ fældningen som er big business i det sydøstasiatiske land.
“Angrebet på Sopheak bør være et wake-up call til de virksomheder der køber skov- eller agroindustri produkter fra Cambodja” sagde Cohen. “Skovsektoren har længe været plaget af korruption. Det ser nu ud til at blive mere og mere dødbringende.”
Global tendens til vold mod miljø aktivister
At være miljø aktivist bliver farligere og farligere.
I 2015 skrev Global Witness en rapport, der beskriver, at der hver uge bliver dræbt mindst to mennesker for at tage kampen op mod miljøødelæggelse. Nogle bliver skudt af politiet under protester, andre skudt ned af lejemordere. Efterhånden som virksomhederne går på jagt efter nyt land at udnytte, er det i stigende grad lokale folk, der betaler den ultimative pris for at stå i vejen.
I begyndelsen af marts blev miljøaktivisten Berta Caceres skudt ned i sit eget hjem i Honduras som svar på hendes protester mod en dæmning, der truer med at fortrænge hundredvis af hendes folk.
Et par uger senere blev et andet medlem af hendes samfund, Nelson Garcia, myrdet af samme grund.
Trods farene ved at være miljøaktivist fortsætter Phan Sopheak fra Prey Lang Community Network kampen mod ødelæggelsen af skoven, hvis navn betyder Vores Skov:
“Selvom dette skete, jeg er ikke bange. Hvis jeg var bange, ville jeg ikke være medlem af Prey Lang Network “