Mads Klæstrup Kristensen tiltræder pr. 1. januar 2016 som ny direktør for SOS Børnebyerne og kommer med solid erfaring fra at opbygge folkeligt engagement samt udvikle fundraising i en stor dansk humanitær organisation.
Et engagement, der er kombineret med en forretningsorienteret tilgang til arbejdet i en NGO samt 11 års erfaring med indsamling, frivillige og kampagner fra den store aktør i Nørregade i det indre København.
Se også omtalen på
https://globalnyt.dk/content/sos-boernebyerne-faar-ny-direktoer
Gederne….
Et af Mads Klæstrups mest omtalte initiativer er Nødhjælpens kampagne for at give fattige i u-landene geder.
Den indledtes i 2006 og blev endnu en succes i fjor, da masser af danskere lagde et gavekort til en ged under juletræet efter en uhøjtidelig kampagne fra komikerparret i “Rytteriet”.
“Rytteriet” er såmænd igen på farten i år, dennegang i Cambodja i Sydøstasien for at lave digitale reklameindslag for gede-kampagnen til julen i 2015.
Og i mellemtiden har Folkekirkens Nødhjælp udvidet gavesortimentet til verdens fattige med høns, et par kaniner, fisk, en sæk ris, en fodbold, en køkkenhave elller en hel katastrofepakke til priser fra 90 til 210 kr.
En ged koster dog 260 kr.
Kritiske røster
Men det med gederne har ikke været uden kritik og den kom f.eks i december 2007.
Dengang skrev Kristeligt Dagblad, at eksperter advarede imod metoden, fordi den kan virke for overfladisk og rykke fokus fra modtageren til giveren.
"Skal man have mennesker ud af fattigdom, skal man ikke kun gøre en ting, men mange ting på samme tid, fordi de er udsatte på mange områder," sagde Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.
"U-landsorganisationerne påstår, at et æsel eller en vandpumpe kan være med til at kick-starte en udviklingsproces. Det tror jeg ikke på, med mindre en række andre faktorer og forudsætninger er på plads. På den måde kan man komme til at give danskerne en illusion om, hvor meget den konkrete gave rent faktisk hjælper. Endelig er det jo giveren, der bestemmer, hvad der skal gives," anførte Engberg-Pedersen.
Dav. generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, kunne ikke forstå kritikken:
"Med gaverne får vi præsenteret vores langsigtede arbejde. Alle gaverne i vores katalog er ønsker, der er kommet ude fra vore projekter”.
“Når man giver en ged, giver man meget mere, for der følger undervisning med, og vi forsøger at samle bønderne i produktionsfællesskaber. Det bryder den negative fattigdomsspiral, så børnene måske kan begynde at gå i skole," sagde han og mente, at der er masser af u-landsoplysning til danskerne i gede-gaverne.
Administration og kampagneudgifter
I februar 2011 var Jyllands-Posten så ude med riven og skrev, at Nødhjælpen brugte store dele af indtægterne på administration og kampagneudgifter.
Helt præcist indsamlede Folkekirkens Nødhjælp 2,4 mio. kr. i 2009 på gedekampagnen. Men heraf gik hele 1,7 mio. kr. til gavekort opsøgende arbejde og andre dele af kampagnen. Det svarer til 71 procent, hed det.
"Det koster noget at komme i kontakt med danskerne. Der skal være nogle, som banker på deres dør eller siger "Hey, er det her ikke en sjov julegave?," replicerede Mads Klæstrup Kristensen.
Kommunikationschefen forventede, at de mange kontakter, der er skabt gennem årets kampagne, også vil kaste flere penge i kassen hos Folkekirkens Nødhjælp i de kommende år.
Og fortalte, at man havde brugt pengene på de lovede geder. De ekstra udgifter blev taget fra organisationens øvrige budget.
Nok med gederne
Mads Klæstrup Kristensen kommer til sit nye job fra en stilling hos Folkekirkens Nødhjælp, han har varetaget i ni år. Inden da var han bl.a. indsamlingschef samme sted.
I dag sidder han i organisationens øverste ledelse sammen med generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen, pressechef Per Bjerre, katastrofechef Lisa Henry, udviklingschef Jonas Nøddekær og national chef Kenneth Kamp Butzbach, der bl.a. er overordnet ansvarlig for genbrugsbutikkerne og den årlige store sogneindsamling.
Dertil er han på frivillig basis formand for styregruppen i kampagnen Verden Bedste Nyheder, bestyrelsesformand i “vagthunden” DanWatch og medlem af bestyrelsen i Timbuktu Fonden, som fremmer dansk u-landsoplysning og dybdeborende reportager fra landene derude.
Han tilvalgte NGO-verdenen tilbage i 2004 efter en karriere i syv år i reklamebranchen, hvor han var rådgiver og chef i de digitale bureauer Framfab og Tribal DDB. Det skete med en baggrund som kandidat i kommunikation fra Roskilde Universitetscenter (RUC).
Tsunami-ofrene for ti år siden
Som indsamlingsleder i Nødhjælpen stod han i 2005 i spidsen for indsamlingen til ofrene for tsunamien og i året efter for Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling.
Mads Klæstrup Kristensen blev kommunikationchef fra 15. august 2006, samme dag som Nødhjælpens informationschef gennem ti år, journalist Thomas Ravn-Pedersen, skiftede til et job i Danmarks Radio – og senere til sekretariatsleder for Verdens Bedste Nyheder.
Under Ravn-Pederens ledelse voksede informationsafdelingen til det tredobelte – med nye initiativer som Sogneindsamling, Face-2face-ordning, fast kontakt til Operation Dagsværk og Roskilde festival, øget kontakt til både kirkelige og folkelige organisationer og voksende tilstedeværelse rundt om i Danmark.
Folkekirkens Nødhjælp ændrede samtidig struktur, så informationsafdelingen blev til to afdelinger: en national afdeling og en kommunikationsafdeling.
Det kristne aspekt
Privat er det 45-årige energiske og initiativrige kommunikations-menneske med det vindende væsen gift med cand.theol., ph.d. Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen. Hun er til daglig afdelingsleder på det teologiske fakultet under Københavns Universitet.
Parret bor i Taarbæk, et af Øresundskystens gamle fiskerlejer nord for København, hvor Mads Klæstrup voksede op. De blev gift i 2001 og har sammen tre sønner på henholdsvis ni, syv og fire.
Faderen er professor emeritus i immunologi, Tom Kristensen, og moderen er pensioneret gymnasielærer Anne Kristensen.
Selv har han beholdt det klæstrupske mellemnavn, som stammer fra en landsbyagtig samling gårde ved Limfjordskøbstaden Nibe i det nordligste Himmerland.
“Jeg kommer fra et rigtig kulturradikalt hjem i Taarbæk, hvor man læste Information, og hvor jeg blev mobbet lidt i skolen, fordi min mor ikke gik i Lacoste-tøj. Men kristne budskaber – som har du to skjorter, så skal du give den ene væk – har jeg altid følt mig meget knyttet til”, som han har sagt.
Allerede i studietiden tog han kurser på teologi ved siden af sine kommunikationsstudier, selv om det kirkelige ikke var noget, han havde med hjemmefra.
Han sad såmænd også i Vor Frue kirkes menighedsråd fra 2000 til 2008. Og har p.t. sat mange hjerter i sin facebook-profil ud for den lidet kendte sportsgren, undervands-rugby.
En kampagne mod SR – Venstre lå i ly
Mads Klæstrup Kristensen har flere gange været klar i mælet. Ja, fra første færd ved sin tiltræden som k-chef i 2006:
“Vi skal have modet til at tale for de fattige og nødstedte – uanset hvor svært det måtte være. De færreste forestiller sig, hvor voldsom en modsætning der er mellem vores liv her i Danmark og den hverdag, mennesker må leve med i u-landene”.
Engagementet og ivrigheden bragte ham i november i fjor i spidsen for en aggressiv kampagne fra 33 u-landsorganisationer mod den dav. SR-regerings bebudede u-landsbesparelser, der endte med at overføre halvanden milliard til flygtningemodtagelse.
I store dagbladsannoncer var der billeder af katastrofer sat overfor billeder af Folketinget. Budskabet var, at politikerne selv skabte en katastrofe, når regeringen foreslog at spare de mange penge.
Mads Klæstrup var som talsmand for de 33 ikke i tvivl:
”Forslaget fra regeringen er uhørt, og det vil ramme ekstremt hårdt blandt verdens fattigste. Politikerne er simpelt hen ved at skabe en katastrofe”, lød det.
Vel at mærke overfor en regering, der endte med at bringe Danmarks samlede u-landsmidler op på 0,87 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2015.
Nu kommer den store slev
Det med det uhørte er en saga blot. Venstre havde allerede i august 2013 sagt, at man ønskede den store slev frem og ville høvle bistanden ned til kun 0,7 pct. af BNI – det laveste niveau i flere årtier.
Men da vi stod ud i valgkampen i juni i år, kunne u-landsmiljøt ikke råbe ulven kommer to gange, og der kom ingen store dagsbladsannoncer mod de borgerliges forventede rundbarbering uden fortilfælde i dansk udviklingsbistands historie.
Det endte så med et omgående – og skånselsløst – hug her i 2015 på 2,6 milliarder og 2,9 milliarder i finanslovsforslaget for 2016.
Ikke så mærkeligt, at røster i u-landsmiljøet (udenfor referat) siden har talt om det tvivlsomme i at rette smed for bager. Om hvordan en stille rislen blev til en dundrende (spare)strøm, som rev alle med. Og at man nok skulle have ventet med de store kanoner, indtil det virkelig gjaldt.
Ivrigheden kom vel også til udtryk i 2008, da Klæstrup og Nødhjælpen tillod anonyme indlæg – se
http://u-landsnyt.dk/nyhed/08-08-08/svar-fra-noedhjaelpen-efter-anonymt-angreb-paa-u-l
SOS Børnebyerne: 2015 står i Somalilands tegn
I år retter Operation Dagsværk blikket mod studenterbevægelsen i Somaliland.
I samarbejde med SOS Børnebyerne støtter årets kampagne den 4. november de unge somalilænderes kamp for at få indflydelse i samfundet.
Det sker gennem styrkelsen af studenterbevægelser og elevråd på de somalilandske gymnasier via SOS Børnebyernes projekt.
Somaliland i nord har reelt løsrevet sig fra det kaotiske Somalia, men er ikke internationalt anerkendt som en selvstændig nation.
Første landsindsamling i maj
SOS Børnebyernes første landsindsamling i maj i år gav 5,5 millioner kr. til verdens udsatte børn, da 4.258 danskere på gaden for at samle ind med overskriften "Giv en mor på Mors dag".
Indsamlingen gik til at give udsatte og forældreløse børn en tryg barndom i børnebyer verden over. Man har allerede forældreansvaret for flere end 80.000 børn verden over.
Derudover går halvdelen af indsamlingen til børneorganisationens indsats i Nepal. Her er tusinder af børn ramt efter de voldsomme jordskælv den 25. april.
10 børnebyer i Nepal
SOS Børnebyerne driver 10 børnebyer i Nepal og har siden jordskælvet i april hjulpet flere end 28.000 med akut nødhjælp i Himalaya-landet.
Organisationen har arbejdet i Nepal siden slutningen af 60’erne. Udover hjælpen i børnebyerne går en stor del af indsatsen til at styrke de familier, der bor uden for børnebyerne. Den forebyggende indsats sikrer, at børn ikke bliver efterladt.
SOS Børnebyerne arbejder i flere end 130 lande for at støtte familier og hjælpe udsatte børn. I en SOS-børneby får forældreløse og udsatte børn en familie, hvor den voksne omsorgspersons kærlighed er omdrejningspunktet, hedder det.
50 års jubilæum
SOS Børnebyerne i Danmark kunne d. 26. november 2014 fejre sit 50 års jubilæum.
Den humanitære børneorganisation blev stiftet af frivillige tilbage i 1964 og bestod dengang af 490 danskere, der som faddere hjalp forældreløse børn til en tryg opvækst i børnebyer i hele verden.
I dag – med omkring 40.000 fadderskaber i Danmark – er det stadig den frivillige indsats og støtten fra almindelige danskere, der udgør kernen.
Man havde indtægter på i alt 188,7 mio. kr. i 2014 mod 190,3 mio. året inden.
Velpolstret NGO
Alt det skal Mads Klæstrup Kristensen så bestyre i domicilet på Amerikavej på københavnske Vesterbro fra årsskiftet. Og han får gode økonomiske muligheder for det.
For i modsætning til Nødhjælpen er SOS Børnebyerne ikke en af de 17 såkaldte rammeorganisationer, som Danida arbejder særlig tæt sammen med.
Det betyder, at Børnebyerne ikke beskæres på samme måde i støtte, sådan som rammeorganisationerne bliver det af regeringen. Nødhjælpen må f.eks. se langt efter 30 Danida-millioner fra og med 2016.
Samtidig er Børnebyerne ualmindelig velpolstret af en NGO at være med en større pengetank med værdipapirer.
Så man må vel gå ud fra, at han ikke indleder sit virke ligesom sin snart forhenværende boss, Birgitte Qvist-Sørensen.
Hun nedlagde kort efter sin tiltræden som “general” i Nørregade i alt 66 stillinger og skar dybt i projekter og samarbejdspartere – mere på
http://u-landsnyt.dk/nyhed/04-02-15/historisk-oml-gning-folkekirkens-n-dhj-lp-fjerner
Mads Klæstrup afløser SOS Børnebyernes tidligere direktør Paula Guillet de Monthoux, der i sommer blev hentet tilbage til sit hjemland, Sverige, for at tiltræde som generalsekretær i World Childhood Foundation, stiftet af Dronning Silvia.
Mere om forgængeren på
https://globalnyt.dk/content/boerneby-direktoer-til-dronning-silvias-fond