Mærsk sejler på Burma

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Maersk Line vil fortsat sejle til og fra Burmas største by Rangoon. Dermed er containergiganten den eneste danske virksomhed, der stadig ikke vil trække sig ud af det militærstyrede Burma, skriver DR online tirsdag.

De øvrige firmaer, der har været i søgelyset for deres aktiviteter i landet, er hovedsageligt importører af teaktræ. De har trukket sig ud, efter at EU har vedtaget et forbud med import af træ og ædelsten fra landet.

– Det er ikke os, der bestemmer, hvad der er i containerne. Det er kunderne. I det omfang der er last til og fra Burma, skal vi sørge for at transportere det, siger underdirektør Jette Clausen til Nyhedsbrevet 3F.

Den udmelding forarger Den Danske Burma Komité:

– Jeg synes, det er pinligt, at Mærsk holder fast i deres aktiviteter. Vi vil blive ved med at lægge pres på selskabet, for at de stopper deres transport. Det samme vil Burma-komitéer i andre lande og den internationale fagbevægelse. Mærsk har sat sig selv i et meget uheldigt lys, siger Anette Berentzen, generalsekretær i Den Danske Burma Komité, til Nyhedsbrevet 3F.