Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Efter pres fra det internationale samfund og fra det 15 lande store Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab, ECOWAS, træder mlitærjuntaen i det vestafrikanske ørkenland, Mali, tilbage.
Der lægges op til en offensiv mod det vidtstrakte Azawad-område i det nordlige Mali, der nu er i hænderne på en broget blanding af tuareger med separatist-drømme, salafister og en frygtet terrorgruppe.
Juntaens tilbagetræden sker via en ramme-aftale, der fredag blev underskrevet af kuplederen, kaptajn Amadou Sanogo, og ECOWAS’ særlige forhandler, Burkina Fasos udenrigsminister Djibril Bassolo.
Landets ledelse overdrages midlertidigt til nationalforsamlin-gens formand, Diankoundo Traoré, der skal danne ny regering og indenfor en 40 dages periode arrangere valg til præsidentposten.
Modydelsen til kupmagerne er amnesti – altså frit lejde ud af den blindgyde, de havde kørt sig selv ind i.
Samtidig ophæver ECOWAS øjeblikkeligt de bidende sanktioner mod Mali, som blev indført efter kuppet den 22. marts, der væltede landets folkevalgte præsident Amadou Toumani Touré.
Der forhandles nu om, hvordan en særlig ECOWAS-styrke på 3.000 mand skal mobiliseres for at standse det oprør, der har stået på siden 17. januar.
Oprøret kulminerede – også – fredag, da tuaregerne i Den Nationale Bevægelse for et Frit Azawad (MNLA) udråbte en selvstændig Azawad-stat i det karrige nord, der dækker over halvdelen af Malis kæmpe territorium.
I en erklæring fra ECOWAS fredag hed det, at Mali ”er udeleligt” og at man vil bruge ”alle midler, herunder magt, for at sikre Malis territoriale integritet”.
Militær fin-indstilles
Det blev tilføjet, at juntaens tilbagetræden var den sidste hurdle mod en militær aktion i nord. ”Vi er nu ved at fin-indstille interventions-beredskabet”, hed det fra en ECOWAS-talsmand, der dog ikke udelukkede forhandlinger med MNLA.
Derimod er ECOWAS kategorisk afvisende overfor at tale med salafisterne i Ansar Dine (”Troens Forsvarere”) og terroristerne i Al-Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM), der begge har deltaget side om side med MNLA i kampen mod den maliske hær.
”MNLA kontrollerer ikke territorierne – der er Ansar Dine og salafister … Det er som en gruppe bevæbnede røvere, der forsøger at skabe en lovløs zone… Så vores tropper er i gang med at mobilisere”, hed det.
Ifølge aftalen skal præsident Touré trække sig tilbage. Han befinder sig et hemmeligt sted i eller omkring hovedstaden Bamako og har via franske og amerikanske kilder kun ladet forstå, at han ”ikke er i fangenskab”.
Der var heller ikke sat dato på overdragelsen fra juntaen til den nye midlertidige præsident, men det menes at ske, så snart forhandlingerne om sammensætningen af den maliske hær og ECOWAS’ styrker er overstået.
Selv om flere lande har henstillet, at der findes en politisk løsning med MNLA, er der massiv international opbakning til rammeaftalen og total afvisning af at anerkende den nye Azawad-stat.
Samtidig meldes der fra Azawad om stigende problemer mellem MNLA og salafisterne i Ansar Dine.
Selvbestemmelse mod sharia
Modsat MNLA, der stiller sig tilfreds med en uafhængig stat i nord, vil Ansar Dine indføre sharia-lov i hele Mali.
Straks efter den fælles indtagelse af Timbuktu jagede salafisterne MNLA-rebellerne ud af byen, og erklærede sharia-lov indført. De gav ordre til, at alle kvinder i byen nu skal gå med slør, og at tyveri vil blive straffet med hånds-afhuggelse og plantede deres sorte jihad-flag oven på byens militærkaserne.
MNLA udsendte en erklæring, hvori man ”distancererede sig fra Ansar Dine”, der ledes af den berygtede Iyad Ag Ghaly. Han har været en central figur i flere tidligere tuareg-oprør mod staten Mali.
Ansar Dine samarbejder med AQIM-terroristerne, der søndag i en meddelelse til det franske nyhedsbureau, AFP, tog ansvaret for en kidnapning torsdag af den algeriske konsul i Gao og seks medarbejdere på konsulatet.
AQIM holder i forvejen 6 franskmænd, 2 spaniere og en italiener fangne og anklages for i starten af oprøret koldblodigt at have henrettet over 70 maliske soldater i byerne Tessalit og Aguelhoc.
Mens ECOWAS-sanktionerne mod Mali ophæves, står en stor del af udlandets bistand til Mali stadig stille, bl.a. fra Verdensbanken, EU, Frankrig og USA.
Det gælder også for Danmark, der straks efter kuppet suspenderede al bistand, der går igennem Malis statslige institutioner.
Den danske ambassadør i Bamako, Anders Garly Andersen, oplyser overfor U-landsnyt.dk, at den seneste aftale med Mali om budgetstøtte også falder ind under suspenderingen, og at aftalen i øvrigt endnu ikke er blevet underskrevet.
Hær i opløsning
Opstanden i det nordlige Mali har nu stået på i næsten 11 uger, og de seneste to uger er det gået stærkt. Det skyldes den maliske hærs opløsning i kølvandet på statskuppet den 22. marts, hvor en gruppe unge rebeller i den maliske hær med kaptajn Sanogo i spidsen tog magten.
Soldaterne var ophidsede over, at Malis hær var underbemandet, dårligt udrustet og ude af stand til at standse tuareg-oprøret. Men i stedet for at løse hærens problemer gik det i modsat retning for rebellerne:
Den maliske hær og kommandostrukturen faldt fra hinanden i en sådan grad, at statens soldater blev jaget helt ud af Azawad.
Imens er befolkningen i det nordlige Mali flygtet i stort tal fra kamphandlingerne.
FN-organisationer anslog sidst i marts, at over 86.000 er flygtet til nabolandene Mauretanien, Burkina Faso og Niger, mens godt 93.000 er fordrevne i selve Mali. Det vil sige, at flere end 180.000 har forladt deres hjem og er drevet på flugt.
Flere humanitære organisationer har helt indstillet deres arbejde i Mali, bl.a. FN’s Fødevareprogram WFP, og det forværrer indsatsen mod den truende katastrofe i hele Sahel-bæltet, der er ramt af tørke og fejlslagen høst.
Ifølge UNICEF trues op mod 12 millioner mennesker af akut sult.
————–
Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
