Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Vrede demonstranter stormede mandag præsidentpaladset i Malis hovedstad, Bamako, og overfaldt den midlertidige præsident Dioncounda Traoré, som blev slemt tilredt.
De trængte forbi sikkerhedsvagter helt ind i paladset og fandt præsidenten på sit kontor, hvor de gennembankede ham.
Der er modstridende versioner af dramaet, men det står fast, at det til sidst lykkedes bodyguards at få den 70-årige Traoré kørt til det nærliggende Point G-hospital. Her ankom han bevidstløs med sår i hovedet og sønderrevet tøj. Han var udenfor livsfare og blev senere på dagen flyttet fra hospitalet til et ”sikkert sted”.
Fra demonstranter forlød det bagefter, at tre blev skudt og dræbt af paladsets sikkerhedsvagter, men hverken en korrespondent fra nyhedsbureauet Associated Press eller en reporter fra ugemagasinet Jeune Afrique har kunnet få den oplysning bekræftet. De har derimod vidner på, at demonstranterne fik uhindret adgang til paladset.
Stormen på paladset kom knap 24 timer efter underskrivelsen af en ny aftale mellem Traoré, junta-lederen Amadou Sanogo og forhandlere fra Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab, ECOWAS.
Her lovede Sanogo igen at træde at til side og overlade styringen af landet til Traoré i en 12 måneders periode – en forlængelse af Traorés 40 dages interimsperiode, der udløb mandag.
Tusinder i demonstration
Hvis ikke ville ECOWAS virkeliggøre truslen fra et topmøde forrige weekend om at reaktivere de sanktioner, der blev iværksat efter kuppet den 22. marts og hævet igen den 6. april, da Sanogo første gang lovede at trække sig og gøre plads til en midlertidig civil regering.
Det var det budskab, der fik en ellers fredelig demonstration i Bamako til i bogstaveligste forstand at eskalere op ad bakken til præsidentpaladset på Koulouba-højderne over byen. En tusindtallig skare skiltede med slogans og råbte slagord som: ”Vi vil ikke ha’ Dioncounda” og ”Ned med ECOWAS”, og blev mere og mere ophidsede.
Kravet i mængden var, at Sanogo skal forblive som midlertidig leder af staten, og at ECOWAS skal blande sig uden om Malis anliggender.
Overfaldet på Traoré fik ECOWAS til at udtrykke chok over, at det overhovedet kunne lade sig gøre at trænge ind i præsidentpaladset.
Trussel om sanktioner
Organisationen bebuder nu en tilbundsgående undersøgelse af, hvem der var ansvarlig for angrebet og truer samtidig med øremærkede sanktioner mod Sanogo og militærjuntaen, hvis den fortsætter med at blande sig i den politiske proces.
En talsmand for ECOWAS, Sunny Ugoh, siger til BBC, at de ”regionale regeringer allerede har konsultationer om, hvordan man skal forholde sig til situationen”, og at ”sanktioner stadig er på bordet”, hvis juntaen viser sig at være involveret i angrebet på præsidentpaladset.
Den midlertidige maliske premierminister Cheick Modibo Diarra udtalte mandag aften på malisk TV, at han ”skammede” sig på grund af overfaldet.
”Jeg beder indtrængende de unge mennesker om ikke at protestere igen…. Landets situation taget i betragtning er vandalisme og plyndring ikke, hvad vi har behov for. Det vil ikke hjælpe på at genskabe vores nation”, sagde han.
Tahrir-pladsen i Bamako
Juntaen fordømte også i en erklæring angrebet på præsidenten, men undlod at bede demonstranterne blive hjemme. Man nøjedes med en henstilling til malierne om at ”beherske” sig.
Bamako har de senere dage som den egyptiske hovedstad, Cairo, fået deres egen ”Tahrir-plads”. Der er nu permanente sit-in-demonstranter på byens Uafhængighedsplads – om end i langt mindre tal end i Cairo.
De kræver Sanogos forbliven ved magten, indtil et nationalt konvent kan afgøre, hvem der skal lede landet i fremtiden.
At utilfredsheden kunne få de dimensioner, som den gjorde mandag, skyldes ikke mindst selve personen Traoré.
Han opfattes af mange maliere som en del af landets mere og mere forhadte og indspiste politiske elite, der ikke har formået at standse de galopperende priser på basale varer, bringe den høje arbejdsløshed ned eller gøre noget ved den udbredte korruption.
Traoré blev af Sanogo indsat som midlertidig statsleder den 12. april og var før det præsident for landets nationalforsamling under den tiltagende upopulære Amadou Toumani Touré, der blev kuppet fra magten den 22. marts og senere flygtede til Senegal.
Traoré har tillige været minister i flere omgange helt tilbage fra 1990’erne og er altså næsten synonym med Malis politiske klasse.
Ekspræsident Sanogo
Om weekendens politiske aftale mellem Sanogo, Traoré og ECOWAS holder, er altså nu et åbent spørgsmål.
Den var ellers udtryk for en hæderlig exit for Sanogo. Ifølge aftalen vil han få status som ”ekspræsident” med alle de privilegier, det indebærer i Mali, bl.a. fast livsvarig gage, villa og sikkerhedsfolk – alt betalt af staten.
Samtidig har han ret til ”konsultationer fra tid til anden” med Traoré, hvormed Sanogos rolle altså ikke var helt udspillet.
Mens Traoré ville få 12 måneder til at arrangere nyvalg til præsidentposten og bringe det maliske politiske hus i orden, ville fokus blive rettet mod en militær løsning af landets ”tvillinge-problem” i den nordlige del af landet.
Spæde kontakter med tuareger
Her har en uskøn blanding af tuareg-separatister, islamiske grupper, terrorister og kriminelle sat sig på magten.
Tuareger i Den Nationale Bevægelse for et Frit Azawad (MNLA på fransk) udråbte den 6. april en selvstændig stat – se også
http://www.u-landsnyt.dk/blog/51/et-folk-i-klemme
ECOWAS har lovet at mobilisere op mod 3.000 soldater for at slå oprøret ned, men med gårsdagens hændelser in mente står datoen for en eventuel indsættelse af tropperne endnu mere hen i det uvisse.
Imens var der fredag kontakter mellem Burkina Fasos præsident Blaise Compaoré og tuaregerne i nord. Compaoré forsøger på ECOWAS’ vegne at finde en forhandlingsløsning med tuaregerne.
Den regionale organisation har imidlertid gentagne gange meldt ud, at der ikke kan blive tale om en selvstændig Azawad-stat.
Regering i nord?
Samtidig rapporterer nyhedsbureauet Maghrebia, at MNLA og islamisterne i Ansar Dine søndag tilsyneladende efter lange forhandlinger er nået frem til en fælles midlertidig regering for Azawad.
Den skal ledes af Belal Ag Sharif, der er chef for MNLAs politiske afdeling og have en tidligere officer i det maliske militær, Mohamed Ag Nejim, som koordinator for den fælles hær. Der er etableret en styringskomité med 20 mand fra hver gruppe.
De øvrige, mange grupper i nord, herunder bl.a. terroristerne i Al-Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM) nævnes ikke som samarbejdspartner.
Men ifølge en tuaregisk analytiker, som Maghrebia har talt med, gør MNLA sig stadig anstrengelser for at formå lederen af Ansar Dine, Iyad Ag Ghaly, til helt at klippe sin forbindelse med terroristerne. Den alliance menes at have stået på i årevis.
Ifølge det nye ”regeringsgrundlag” vil man forsøge at samle de utallige etniske grupper og stammer i det nordlige Mali for at skabe et land for alle ”der har delt religion, historie og ønskemål”.
Hvordan dette nye land skal udformes, vil blive afgjort ved en folkeafstemning, hvor valget står mellem en sekulær stat og sharia-lov.
Går afstemningen – om den kommer til at finde sted – Ansar Dine imod, og hvis de accepterer afstemningsresultatet, vil der være tale om en væsentlig indrømmelse fra islamisterne. De har hidtil ikke anerkendt nogen statsdannelse men kun accepteret sharia-lov som fundament.
MNLA og Ansar Dine kæmpede fra midten af januar side om side om at fordrive den maliske hær, hvilket skete endeligt de sidste dage af marts. Men efter indtagelsen af de tre store byer i nord: Gao, Kidal og Timbuktu kom det til åbne kontroverser mellem de to grupper.
Sorte flag skal pilles ned
Ansar Dine jagede bl.a. MNLA ud af Timbuktu og plantede deres sorte jihad-flag på officielle bygninger i byen.
Ifølge den nye aftale – mener Maghrebia at vide – skal de sorte flag fjernes og erstattes med MNLAs Azawad-flag. Det består af tre vandrette felter med – fra oven: grønt, rødt og sort og en gul trekant ind mod flagstangen.
LÆS MERE: Opdateret tidslinje (Word)
————
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
